DF om DI-boss: Hun må gå af

Efter Ekstra Bladets afsløring: DF's trafikordfører kræver, at formanden for DI Transport trækker sig

DI-formand Anne Kathrine Steenbjerge bør trække sig, hvis de beskrevne ulovligheder kan dokumenteres, mener DF's transportordfører, Kim Christiansen. (Foto: Niels Hougaard)
DI-formand Anne Kathrine Steenbjerge bør trække sig, hvis de beskrevne ulovligheder kan dokumenteres, mener DF's transportordfører, Kim Christiansen. (Foto: Niels Hougaard)

Politikerne er rystede over Ekstra Bladets afsløring af, at formanden for DI Transport, Anne Kathrine Steenbjerge, også deltager i løndumpingen i transportbranchen.

Afsløringen får såvel politikerne som 3F til at kræve, at transportminister Henrik Dam Kristensen (S) strammer loven.

Læs også: Se også: DI-boss bag 32 lovbrud på to måneder DI-boss bag 32 lovbrud på to måneder

Hos DF anklager man transportministeren for 'ikke at gøre en dyt' i sagen, som partiets trafikordfører mener, bør få konsekvenser for DI-formanden.

– Hun bør trække sig fra formandsposten, hvis de beskrevne ulovligheder kan dokumenteres. Ellers kan vi politisk have svært ved at have tillid til et fremadrettet samarbejde med DI Transport. Vi kan jo ikke sidde og samarbejde med en formand, der begår kriminalitet, siger DF's transportordfører Kim Christiansen.

Både Kim Christiansen og Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, vil nu rejse sagen for transportministeren. SF foreslår at indføre en Smiley-ordning som den, der kendes fra fødevarområdet, så kunderne sort på hvidt kan se, om de handler med en ordentlig og redelig virsomhed.

3F: Ministeren bør gribe ind
Som omtalt i Ekstra Bladet mandag har Anne Kathrine Steenbjerges familieejede transportvirksomhed, Anders Nielsen & Co. (Ancotrans), i mindst 36 tilfælde i april og maj brugt underbetalte rumænske chauffører til at køre containere i Danmark i strid med loven.

Se også: Rumænertrick koster staten 3 miliarder <b>Læs også: Rumænertrick koster staten 3 miliarder</b>

Formanden for 3F Transport, Jan Villadsen, håber også, at afsløringen vil få ministeren til at handle:

– Ja, for sker der ikke snart noget, så har han ikke længere nogen at være minister for. Nu må det omsider være gået op for politikerne, at de må gøre noget ved piratkørslen, siger Jan Villadsen, der mener, det er 'dybt alvorligt', at Ekstra Bladet har afsløret DI-formanden med 'fingrene i klejnekassen'.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra DI-formand Anne Kathrine Steenbjerge eller transportminister Henrik Dam Kristensen.

Ved du noget om sagen? Så skriv til Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller send en sms til 1224. Det koster almindelig sms-takst.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere