Russisk protestband erklærer sig ikke-skyldige

Russisk protestband står til syv års fængsel efter optræden i katedral. Men selv de troende mener, at det er en overdreven straf

Det var dybt kontroversielt, da Pussy Riot lavede en spontant protestaktion i Moskvas Katedral. Men at bandets medlemmer skulle ende med at risikere syv års fængsel for det, havde ingen regnet med. (FOTO: AP)
Det var dybt kontroversielt, da Pussy Riot lavede en spontant protestaktion i Moskvas Katedral. Men at bandets medlemmer skulle ende med at risikere syv års fængsel for det, havde ingen regnet med. (FOTO: AP)

Tre medlemmer af det russiske punkband Pussy Riot erklærede sig mandag ikke skyldige i sigtelsen om hooliganisme, efter de i februar spontant opførte en Putin-kritisk punksang i Jesu Frelsers Katedral i Moskva.

Det skriver BBC News.

Det kan give op til syv års fængsel, hvis de bliver dømt.

- Jomfru Marie, vor hellige moder, få Putin til at trække sig, sang kvinderne, som havde dækket deres ansigter med neonfarvede strømper, da de optrådte i kirken.

I egne ord var det en 'punk-bøn', som er blevet til på grund af bandets vrede over den orthodokse kirkes forhold til den russiske regering. Og en af de ting, som har gjort dem rigtigt arrige, er, at lederen af den orthodokse kirke har sagt, at præsident Putins genindsættelse er et mirakel fra Gud.

Gud kan straffe dem
De tre kvinder, hvoraf to af dem er mødre til små børn, blev arresteret kort tid efter stuntet i kirken i februar og har været varetægtsfængslet lige siden. De risikerer at sidde fængslet helt frem til, at de får en eventuel dom, hvilket kan blive i januar næste år.

Men selv de troede mener, at det er at stramme den, hvis kvinderne får syv års fængsel. Til den kontroversielle optræden, siger en troende kvinde til CNN:

- Det var en ulækker opførsel. De burde komme i fændsel - et år eller to. Så kan de måske tænke over deres gerninger.

Men der er langt fra to til syv år, og oveni det er der også troende, som blev stødt over kvindernes optræden, som ikke mener, at de bør få en fængselsstraf.

- Gud straffer dem om nødvendigt. Men de bør ikke straffes på en ondskabsfuld måde, sagde en mand.

Læs også:

Pussy Riot afbrød en gudstjeneste og sang en 'punk bøn' mod præsident Putin. I dag starter en retssag mod gruppen (Foto: Sergey Ponomarev/AP) INTL. MusikNYT - 20. jul. 2012 - kl. 14:18 'Kusse oprør' risikerer syv års fængsel

Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA-Novosti undskyldte kvinderne mandag for, hvis de har fornærmet de orthodokse kristne har følt sig fornærmet af kvindernes optræden i deres kirke.

En af mange protestbevægelser
Nadezhda Tolokonnikova, 23, Maria Alyokhina, 24, og Yekaterina Samutsevich, 29, smilede alle stift til kameraet og vinkede med hænder, der var i håndjern.

Amnesty Internationals John Dalhuisen mener, at retssagen mandag aldrig burde have fundet sted.

- Det var en legitim protest - ikke en kriminel forseelse. De bør blive løsladt med de samme, sagde han ifølge BBC News:

- De turde angribe to af de mest fasttømrede instanser i Rusland - Kremlin og den orthodokse kirke. Selv om nogle kan mene, at de er gået over en grænse, er syvs års fængsel helt ude af proportioner.

Læs også:

Se også: Rusland strammer grebet om sine kritikere

Ifølge Peter Verzilov, som er gift med Nadezhda Tolokonnikova, siger, at hun holder hovedet højt i fængslet.

- Hun ser godt ud, og hun tager, som et politisk og kunstnerisk forbillede bør tage det; som en solidt, kreativt og stærkt menneske, sagde han.

Pussy Riot har først gjort sig i spontant, ofte ulovlige protestoptrædener, inklusive en på den Røde Plads i Moskva.

- Vi var klar over, at de på et tidspunkt ville blive arresteret. Det var altid en risiko, men ingen af os forventede, at det ville ske efter den optræden i kirken, sagde Peter Verzilov, der fortæller, at selv deres fireårige datter er klar over, at det er Putins skyld, at mor er i fængsel.

Læs også:

Se også: Tusindvis demonstrerer mod Putin

Prostestbandet Pussy Riots er kun den seneste i rækken af anti-Putin bevægelser, som skyder frem i Rusland. Og beslutningen om at fængsle og sigte de tre kvinder, er dermed blevet en af oppositionens stærkeste symboler på modstanden mod den tilbagevendne Putin.

0 kommentarer
Vis kommentarer