TV: Sensationel skat fundet på Møn

Arkæologer er lige nu igang med at udgrave fundet en fem hundrede år gammel møntskat på Møn - Det vigtigste fund i 100 år, lyder vurderingen

Skatten blev fundet af en lokal borger med en metaldetektor. (Foto: Per Rasmussen)
Skatten blev fundet af en lokal borger med en metaldetektor. (Foto: Per Rasmussen)
Følg Samfund

Se, hvad der gemmer sig i jorden i tv-klippet over artiklen

------------

Entusiastiske arkæologer og eksperter har med stor iver kastet sig over udgravningen af den største skat fundet på dansk grund siden 1920'erne.

Således har man allerede fundet 350 mønter fra 1500-tallet under udgravningerne, der foregår i disse minutter på en roemark på den østlige del af Møn.

Det bekræfter Michael Märcher, Nationalmuseets møntekspert, over for ekstrabladet.dk.

Læs også: Bro, legetøj og skeletter vælter op af undergrunden

- Jeg er jo en møntnørd, så jeg helt oppe at ringe. Det kan meget vel gå hen og blive det vigtigste arkæologiske fund i 100 år, griner han til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Indtil videre har vi fundet cirka 350 mønter fra tiden omkring Grevens Fejde i 1500-tallet, og vi håber på at finde helt op til 650 mere, der kan lære os en masse om datidens politiske og økonomiske forhold.

Blandt de mange sølvmønter er blandt andet to helt særlige mønter, der kun findes i ti eksemplarer.

- Hidtil har man kun set otte af den slags mønter i verden, så det er nummer ni og ti, vi har fundet. Der er tale om en mønt, som den svenske kong Gustav Wasa lod fremstille til støtte for den danske kong Christian d. 3., der jo kæmpede mod Christian d. 2. Det er ret vildt, lyder det.

Ifølge Michael Märcher blev skatten fundet af lokal mand fra Møn, der var ude og scanne området med sin metaldetektor.

Læs også: Fandt skelet af fødende kvinde

- Efter aftale med markens ejer var han igang med at afsøge området med en metaldetektor, og da han så stødte på skatten stoppede han med det samme og kontaktet det lokale museum, som man i øvrigt skal gøre i sådan en situation.

Læs:

'Havde da solgt møntskatten på ebay'

Arkæologer fra Vordingborg Museum vil nu i samarbejde med Nationalmuseets eksperter bruge resten af dagen på at udgrave det exceptionelle fund.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+