Rejsehold skal sikre rent vand i hanen

Kommunerne får nu hjælp af et nyt rejsehold til at sikre sårbare vandboringer mod forurening og sprøjtemidler.

Et nyt rejsehold udsendt af miljøminister Ida Auken (SF) skal hjælpe kommunerne med at etablere beskyttelseszoner omkring sårbare vandboringer, så danskerne fortsat kan få rent vand fra vandhanen.

- Det nye rejsehold giver kommunerne en oplagt mulighed for at få et overblik over, hvor de bør gøre en ekstra indsats for grundvandet. Man er nødt til at være på forkant med noget så vigtigt som beskyttelsen af drikkevandet, derfor er jeg også sikker på, at kommunerne vil tage godt imod dette nye tiltag, siger Ida Auken.

Det er arbejdet med de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder rundt om vandboringerne, som kommunerne kan få tilskud til. Sådan et område er oftest større end den eksisterende 25 meter zone omkring en vandboring, der gælder i dag.

Der er afsat i alt 40 millioner kroner på finansloven til at støtte kommunernes arbejde med at udpege udsatte vandboringer. Pengene kan søges til både tekniske vurderinger og myndighedsarbejde.

Rejseholdet bliver gratis at benytte og kan bestilles nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen