Vil du leve længe: Drik kaffe

En undersøgelse antyder, at ældre lever længere, hvis de dagligt drikker mellem to og seks kopper kaffe.

Ældre, som drikker et par kopper kaffe om dagen, har mindre risiko for at dø i de følgende 14 år end dem, som aldrig - eller kun sjældent - drikker kaffe. Det viser en amerikanske undersøgelse, der omfatter 400.000 mennesker.

Især synes kaffe at være forbundet med nedsat risiko for at dø af hjertesygdomme, slagtilfælde, infektioner og ulykker, skriver forskerne i New England Journal of Medicine.

Forskerne bag undersøgelsen siger dog, at resultaterne skal tolkes varsomt, da kaffevanerne kun blev målt på et bestemt tidspunkt og ikke over en længere periode.

Ved ikke hvorfor det virker
Det er desuden uklart hvilke ingredienser i kaffen, der kan sammenkædes med den forlængede levetid.

Undersøgelser af langtidsvirkninger af kaffe på forskellige sygdomme har tidligere givet modstridende resultater.

- For dem, som drikker kaffe, er der ingen grund til at holde op, siger Lawrence Krakoff, der er hjertespecialist ved Mount Sinai School of Medicin i New York.

- Men jeg mener, at undersøgelsen styrker argumentet for, at det ikke er skadeligt, siger Lawrence Krakoff, der ikke selv var en del af holdet bag undersøgelsen.

Advarsel: Drik ikke en masse kaffe lige pludselig
Han vil dog ikke opfordre folk til pludselig at begynde at drikke en masse kaffe i håb om at kunne leve længere.

Forskerne brugte materiale fra en undersøgelse af kostvaner, der indeholdt spørgsmål om kaffeforbrug hos voksne i alderen 50 til 71 i 1995 og 1996.

Forskerne brugte fulgte så deltagerne i undersøgelsen igennem 2008 og brugte sygdoms- og dødsfaldsregistreringer for at finde ud af, hvor mange, der var døde, og hvad de var døde af.

Analysen viste, at mænd, der drak mellem to og seks kopper kaffe om dagen havde ti procent lavere risiko for at dø i løbet af undersøgelsesåret end dem, der ikke drak kaffe.

For kvindernes vedkommende reducerede kaffen risikoen for at dø med 16 procent.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen