Retssagen mod Khawaja skal gå om

Den sultestrejkende menneskerettighedsaktivist al-Khawaja kan se frem til, at sagen mod ham genoptages

Demonstranter protesterer 4. april i år i Bahrain over menneskeretsaktivisten Al-Khawajas fængselsdom. Nu har en appeldomstol besluttet, at sagen skal gå om. (Foto: AP)
Demonstranter protesterer 4. april i år i Bahrain over menneskeretsaktivisten Al-Khawajas fængselsdom. Nu har en appeldomstol besluttet, at sagen skal gå om. (Foto: AP)

En appeldomstol i Bahrain har beordret, at retssagen mod den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja skal gå om.

Det skriver flere nyhedsbureauer og bekræftes af hans advokat Faten Haddad.

Sagerne mod en stribe andre aktivister og oppositionsfolk, som også har modsat sig det enevældige kongedømme i den arabiske golfstat, skal ligeledes genoptages.
Læs:

Se også: Bahrain nægter tvangsfodring af al-Khawaja

Ifølge BBC kommer retssagerne for en civil domstol - og altså ikke en militær domstol, hvor den dansk-bahrainske demokratiforkæmper sidste år fik en livstidsdom for at opfordre til systemskifte i Bahrain.

Kritik på Twitter
Abdulhadi al-Khawaja - som boede 12 år i Danmark, før han tog tilbage til sit hjemland for at arbejde for reformer - har nu sultestrejket i mere end 80 dage i protest mod sin straf.

Meldingen om, at sagen genoptages, kommer fra det statskontrollerede bahrainske nyhedsbureau BNA.

- Domstolen beslutter, at sagen skal finde sted igen, og vidneudsagnene fra anklagemyndigheden og forsvarets vidner atter skal høres igen, som hvis det var en ny retssag, skriver BNA.

Maryam al-Khawaja, en af døtrene til den fængslede dansker, har dog ikke andet end hovedrysten til overs for styret i Bahrain og meldingen fra appeldomstolen.
Læs:

Se også: Datter: Al-Khawaja tvangsfodres gennem næsen

- Jeg vil ikke klappe ad regimet. Selv hvis de løslader politiske fanger. De skulle ikke have fængslet og torteret dem til at begynde med, skriver hun på Twitter.

- Ved at acceptere domstolene legitimerer man dem også. Disse mennesker gik ikke i fængsel, så vi kunne legitimere domstolene, tilføjer hun.

Søvndal presser på
Maryam al-Khawaja siger, at hendes sultestrejkende far er blevet bedøvet og tvangsfodret på det militærhospital, hvor han ifølge familien fortsat opholder sig og afsoner sin livstidsdom.

Samtidigt arbejder det danske udenrigsministerium videre af sine diplomatiske kanaler for at få en afklaring på al-Khawajas sag.

Blandt andet har udenrigsminister Villy Søvndal (SF) presset voldsomt på for at få udleveret dansk-bahraineren, og det samme har både EU, FN og USA.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere