Pensionist til ministermiddag ved en fejl

En svensk pensionist blev ved en fejl inviteret til miljøministerens taffel. Hun undrede sig, men dukkede op og spiste med

Margareta Winberg er hverken minister eller embedsmand, men fik alligevel en plads på familiefotoet nederst til højre. (Foto: AP)
Margareta Winberg er hverken minister eller embedsmand, men fik alligevel en plads på familiefotoet nederst til højre. (Foto: AP)

Sveriges miljøminister, Lena Ek, fik en uventet gæst til en middag forud for en større miljøkonference i Stockholm.

Middagen var for nuværende og tidligere ministre, diplomater og embedsmand, der har beskæftiget sig med miljøspørgsmål.

Egentlig skulle landbrugsminister Margareta Winberg også have været der. Men hun kom ikke. I stedet dukkede en pensionist op med samme navn.

Margareta Winberg fra Sundbyberg uden for Stockholm var nemlig ved en fejl blevet inviteret.

Den falske minister blev og spiste med
Da Lena (Ek, red.) opdagede fejlen, gjorde hun alt for at damen ikke skulle føle, det var ubehageligt, siger Erik Bratthall, ministerens pressesekretær, til den svenske avis Aftonbladet.

Den 'forkerte' Margareta Winberg blev budt til bords, og hun tog takkede med glæde ja.

Hun var nemlig sulten, og havde ifølge Aftonbladet slet ikke lyst til at tage hjem.

Hun hyggede sig og nød selskabet, siger den 67-årige pensionist.

- Lena sagde hvem jeg var, og at der havde været en misforståelse, siger Margareta Winberg, der blev introduceret for alle ved middagen - og også fik en plads i gruppebilledet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere