Sjaskvåd fodboldfinale reddet af fodboldtag

Det så ud til, at de unge fodboldtalenter i dag kom til at skøjte rundt på parkens plæner, heldigvis er der kommet tag over parken

Det er lige før, at spillerne i årets finaler i Ekstra Bladets skolefodbold, burde stille op i gummistøvler i stedet for fodboldstøvler.

For vejrudsigten melder regn i København hele dagen lang.

Heldigvis er der kommet tag over parken.

Men de steder, som ikke har tag, kan vente en regnfuld dag.

- Det ser ret kedeligt ud, siger meteorolog fra vejret.dk Thomas Alsbirk.

Regnen i København ventes først at stoppe i løbet af midnat.

- Der vil falde cirka en halv millimeter regn i timen. Og det bliver det sådan set ved med hele dagen i København.

Pigefinalen spilles klokken 13.10, mens drengene skal kæmpe klokken 15.25.

I pausen underholder Burhan G, Svenstrup & Vendelboe og Christopher.

Læs også:

Se også: Det er gratis at komme ind

Søg mod Fyn for bedst vejr
Vejret i dag ser generelt ret trist ud.

I det sydlige Jylland meldes der om torden og hagl, i den sydvestligedel ser det helt slemt ud.

- Selvom der er risiko for ret kraftige byger i Jylland, så vil der også være pænt vejr engang imellem, siger Thomas Alsbirk

Du kan vente det bedste vejr, hvis du bor på Fyn eller i Storebæltsområdet, hvor vejret bliver blandet, men med en del sol.

Det dårlige vejr i hovedstaden skyldes, at vinden blæser over den kolde Østersø, inden den når til sjælland, så luften bliver kølet af.

I morgen kan københavnerne og det meste af landet se frem til en regnfri dag, hvorimod Lolland og Falster vil få regn ud på aftenen.

Læs mere om vejret på vejret.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere