Gletsjere følger ikke med klodens hedetur

Se helt bort fra Grønland og Sydpolen. Alene klodens mindre gletsjere kan få havet til stige 23 cm før 2050

Uanset om vi stoppede global opvarmning i dag, vil verdens mindre gletsjere blive ved at smelte i de kommende årtier.

Det vil føre til en stigning i verdenshavene på omkring 23 centimeter frem mod 2050 - helt uden at medregne smeltevandet fra Grønland og Antarktis (Sydpolen).

Det siger den danske polarforsker, ph.d. Sebastian Mernild fra Los Alamos National Laboratory i New Mexico, onsdag på en stor videnskabelig konference i Østrigs hovedstad, Wien.

- Vi kan se, at gletsjerne er blevet påvirket af klimaet især i det sidste årti, som har været meget varmt. Men de kan ikke følge med klimapåvirkningen, siger han.

Klimaet ændrer sig simpelthen hurtigere, end gletsjerne kan nå at "smelte med".

Sebastian Mernild har sammen med kolleger fra USA, Canada og Schweiz analyseret årlige data fra 144 gletsjere og iskapper rundt om på kloden i årene 1971-2010. De er nået frem til, at hovedparten af gletsjerne er "ude af balance" med det nuværende klima.

Det vil sige, at gletsjerne endnu ikke er smeltet så meget, som man skulle forvente ud fra de senere årtiers opvarmning ved jordoverfladen.

Årsagen er, at der er indbygget stor træghed i Jordens gletsjersystemer, som først reagerer på nye påvirkninger med forsinkelse.

Faktisk er gletsjerne 38 procent "for store" i volumen og 30 procent "for store" i areal i forhold til, hvad de senere årtiers varmere temperaturer tilsiger. De ismængder vil smelte i de næste årtier, uanset om vi fortsætter med at øge CO2-udledningen eller ej.

De fleste gletsjere bliver hvert år lidt tykkere i toppen på grund af snefald, mens de smelter af og bliver mindre i areal som følge af klimaforandringerne. Men netto bliver der mindre is.

- Et af de områder, der er meget ude af balance, er Alperne, men mængden af is her er betydelig mindre end i Arktis, som huser 60-65 procent af al Jordens gletsjer-is - hvis man ser bort fra de to store isskjolde på Grønland og Antarktis, siger Sebastian Mernild.

Det er Europas Geofysiske Union (EGU), der holder årsmøde i Wien i denne uge med deltagelse af 12.000 forskere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere