Bonghoveder gir' den gas: Vi vil ha' fri hash

I dag er den årlige internationale marijuana dag, som fejres med en demonstration i København

31-årige Cutter Merhi står for at afholde fejringen af den internationale marijuana dag i København. (Foto: Anthon Unger)
31-årige Cutter Merhi står for at afholde fejringen af den internationale marijuana dag i København. (Foto: Anthon Unger)

Tågen kommer til at hænge lavt over København i dag. Hovedstaden bliver nemlig fyldt af flere hundrede festglade mennesker, der nyder en god ryger i ny og næ.

I dag er det international marijuana dag, som afholdes verden over.

I Danmark vil dagen blive fejret med en demonstration for fri hash, der starter ved Nørrebro Station klokken 12.00. Herfra vil rygerne vandre mod Christiansborg Slotsplads til tonerne af Thomas Madvig og Phase 5. På slotspladsen vil der efterfølgende være fest og taler resten af eftermiddagen, hvor flere danske musikere vil udtrykke sympati for sagen med sang og taler.

Det oplyser arrangementets arrangør Cutter Merhi, som Ekstra Bladet tidligere har afsløret står bag 'De Rygende Bude', der leverer hash med Post Danmark direkte til kundernes dør.

Se også: Han leverer hash direkte til døren



TV - 5. apr. 2012 - kl. 11:41 TV: Pusher står frem: Sådan sender jeg hash med posten

Der bliver ikke ballade
Selvom Hash er ulovligt i Danmark Er Cutter Merhi overbevist om, at der ikke vil blive begået andre ulovligheder under demonstrationen.

- Jeg tror bestemt ikke der kommer til at blive ballade, alle folk er indstillede på, at det skal være en god dag. Vi er ikke interesseret i at få nogle konflikter, det er også den aftale, vi har lavet med politiet. Så ballade bliver der ikke noget af, siger han til ekstrabladet.dk.

Ej heller politiet regner med, at der kommer nogle uoverensstemmelser under demonstrationen.

- Vi har forventninger om, at demonstrationen bliver afviklet ganske roligt, ligesom den har gjort de andre år, siger Mads Firlings, der er central vagtleder ved Københavns Politi.

Det er femte gang, at hash-dagen bliver markeret med en demonstration i Danmark.

Politiet hjælper til
Mads Firlings oplyser, at politiet vil følge med på sidelinjen og hjælpe dem gennem byen.

- Vi vil gelejde dem rundt jævnfør den tillid, de har fået. Vi er behjælpelige med, at arrangementet kan blive holdt i god ro og orden. Det gør vi ved hjælp af nogle motorcyklebetjente, så vi kan sørge for, at demonstrationen kan komme igennem byen til mindst gene for andre trafikanter, siger han.

Se også: Snart slut med joints i Amsterdam

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere