Hver andet par har kun fælles børn

Lidt over halvdelen af landets børnefamilier består af mor og far med fælles børn. Generelt er familierne små

Den typiske danske børnefamilie er lille med et eller to børn. I lidt over halvdelen, 55 procent, af børnefamilierne lever parret kun med fælles afkom under 18 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De enlige mødre med barn eller børn boende topper andelen af de anderledes sammensatte familier med 15 procent, mens enlige fædre, der ikke deler adresse med barnet eller børnene, ligger på 11 procent.

De enlige fædre tårner sig op i statistikken over landets familier med børn, som ikke deler folkeregisteradresse med familien - de såkaldte "samværsfamilier".

I denne gruppe af 123.000 familier udgør de enlige fædre hele 73 procent - altså knap tre ud af fire af samværsfamilierne.

Desuden viser tallene, at den danske børnefamilie altså generelt er relativt lille. Fire ud af fem familier har kun et eller to børn.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere