DF: Storskrald-joke var en udstrakt hånd

DF'eren Tina Petersens Facebook-joke var ikke racisme, men snarere en udstrakt hånd til kvinder i burka, siger partiets næstformand

En udstrakt hånd fra Dansk Folkeparti. (Foto: Facebook)
En udstrakt hånd fra Dansk Folkeparti. (Foto: Facebook)

DF'eren Tina Petersens kommentar på Facebook Hehe ..Husk storskrald i morgen ;)))... er ikke racisme, lyder det fra partiledelsen.

- Hvis man overhovedet har racistiske holdninger, er man slet ikke velkommen i Dansk Folkeparti. Og jeg kan klokkeklart sige, at Tina Petersens arbejde i DF har vist, at hun mener, at de her kvinder (der bærer burka, red.) har brug for en udstrakt hånd.

Sådan siger Dansk Folkepartis organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, til ekstrabladet.dk.

Læs også: DF'er politianmeldt for racistisk Facebook-foto

Synes du, det er god humor at sammenligne mennesker med storskrald?

- Det er bestemt ikke god humor at sammenligne mennesker med storskrald, det tager jeg faktisk kraftig afstand fra, siger Carl Christian Ebbesen.

DF: Det var 'klodset' og 'dårlig humor'
At Dansk Folkeparti ikke mener, burkaer hører til i Danmark, vil han dog gerne skrive under på.

- Det klokkeklare formål har været at skabe en diskussion om, at kvinder bliver tvunget til at gå med burka.

Det 'klokkeklare budskab' har Tina Petersen pakket ind i 'Hehe', smileyer og en sammenligning med 'storskrald'. Det er da ikke så klokkeklart, er det?

- Det er, set fra min side, et forsøg på at være humoristisk. Der er nogen, der har opfattet, at det ikke kun er burkaen, der skal smides væk, men også indholdet af burkaen, siger Carl Christian Ebbesen.

Læs også:

Se også: Omar om storskralds-burka: Det' humor

Han har derfor indskærpet over for det tidligere folketingsmedlem og nuværende byrådsmedlem i Svendborg, at hun fremover bør tænke sig godt og grundigt om, når hun skaber debat om eksempelvis burkaer.

DF-næstformanden fastholder, at der ikke er tale om racisme, men kalder i stedet Tina Petersens optræden på Facebook for 'klodset' og 'et dårligt forsøg på humor'.

ekstrabladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra hovedpersonen, Tina Petersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere