TV: Her affyrer de atomraketten

Indien skød sig torsdag morgen ind i klubben af atommagter, der kan forsvare sig på tværs af kontinenter. Se testaffyringen af atomraketten her

Indien testede torsdag morgen en raket, der kan nå så langt som til Europa eller Kina.

Dermed skyder Indien sig ind i den eksklusive klub af atommagter, der kan forsvare sig på tværs af kontinenter.

LÆS OGSÅ:



Får kritik
Som en hurtigvoksende økonomisk magt er Indien opsat på at spille en større rolle på den globale scene, og landet har længe bejlet til et permanent sæde i Sikkerhedsrådet.

Samtidig har Indien i de senere år vist sig som en af verdens førende våbenimportører, da landet forsøger at opdatere et stort, men forældet militær.

- Det er en måde at signalere Indiens ankomst på den globale scene; at Indien fortjener at sidde med ved det høje bord, siger Harsh Pant, forsvarsekspert på Kings College, London. Han beskriver samtidig raketaffyringen som et ´selvtillidsboost´.

Testskydningen, der blev annonceret i god tid, har ikke, ligesom det var tilfældet med Nordkoreas, trukket vestlig kritik. Nordkorea forsøgte at sende en lignende raket af sted sidste uge - dog uden succes.

Indien får dog kritik fra Kina.

- Vesten vælger at se bort fra Indiens tilsidesættelse af atom- og raketprograms-traktater, skriver China´s Global Times i en lederartikel offentliggjort før testaffyringen.

- Indien bør ikke overvurdere sin styrke, lød det i avisen, der er ejet af det kinesiske kommunistpartis vigtigste talerør, People´s Daily.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere