Schur: Jeg beskæftiger mig ikke med anonym kritik

Fritz Schur blev i dag genvalgt til bestyrelsesformand for det statsejede selskab Dong. Han afviser kritikken fra Christiansborg

Dongs bestyrelsesformand, Fritz Schur (i midten), får kritik fra Christiansborg for sine mange kasketter. (Foto: Ole Frederiksen)
Dongs bestyrelsesformand, Fritz Schur (i midten), får kritik fra Christiansborg for sine mange kasketter. (Foto: Ole Frederiksen)

Kritikken af Dongs bestyrelsesformand Fritz Schurs mange bestyrelsesposter preller fuldkommen af på manden selv.

Stadig flere politikere på Christiansborg undrer ellers sig over, at Fritz Schur kan have langt flere bestyrelsesposter, end statens egne retningslinjer anbefaler.

Særligt er i den socialdemokratiske folketingsgruppe flere kritiske røster, kunne Berlingske i dag fortælle.

Læs også: Kong Dong går fem mio. kr. ned i løn

Ved Dongs generalforsamling i Skærbæk i dag spurgte ekstrabladet.dk Fritz Schur, hvad han siger til kritikken.

- Jeg beskæftiger mig ikke med, hvad der kommer fra anonyme kilder. Jeg kan bare konstatere, at for en halv time siden er jeg blev enstemigt genvalgt af samtlige Dong Energys aktionærer, og det er jo det væsentlige. Derudover har jeg ingen kommentarer, lød svaret fra erhvervsmanden og bestyrelsesformand m.m. Fritz Schur.

Venstremanden Schur skal fremover arbejde tæt sammen med den tidligere socialdemokratiske finansminister Pia Gjellerup, der er ny i Dongs bestyrelse.

Læs også: Dong: Eldrup begik en form for selvtægt

Har du været involveret i valget af Pia Gjellerup til bestyrelsen?

- Ja, meget, siger Fritz Schur.

Det kan jo også dæmpe kritikken af dig, ikke mindst fra Mogens Lykketoft ...

- Dér kan jeg faktisk sige, at jeg foreslog Pia Gjellerup allerede sidste år. Men der var alligevel ikke nogen ledig plads. Men det blev der i år (da 75-årige Lars Kampmann trak sig, red.).

Foruden Dong er Fritz Schur bestyrelsesformand for bl.a. SAS og PostNord AB.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere