Mærsks kiste ankommet til kirken

Kisten med afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller er netop ankommet til Holmens Kirke

Med Johan uggla i spidsen bliver kisten med Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller båret ind i Holmens Kirke.
Med Johan uggla i spidsen bliver kisten med Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller båret ind i Holmens Kirke.

Kort før klokken 14, én time før bisættelsen, er kisten med den 98-årige skibsreder og milliardær ankommet til Holmens Kirke.

Efter rustvognen kom hele den nære familie med døtrene Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, Kirsten Mærsk Mc-Kinney Olufsen og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i spidsen.

Også børnebørnene Johan og Robert Uggla var til stede, da kisten blev båret fra rustvognen og ind i kirken.

- Johan Uggla var med til at bære kisten. Han gik forrest til højre, siger ekstrabladet.dks mand på stedet.

En sidste hilsen
Rustvognen med kisten med den afdøde skibsredder kørte omkring klokken 13.30 ind på A.P. Møller-Mærsks hovedkvarter på Esplanaden.

Her var flere ansatte mødt op for at tage et sidste farvel og hylde den 98-årige milliardær med ét minuts stilhed.

Herefter gik ruten ad Store Kongensgade og Kongens Nytorv til Holmens Kirke.

Selve bisættelsen af Mærsk Mc-Kinney Møller begynder klokken 15. Her vil Holmens provst emeritus Claus Harms stå for ceremonien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere