Fri hash vil bryde bandernes monopol

Legaliser, Legaliser, Legaliser. Holdningen er klar under dagens demonstration for fri hash.

Rebecca og Ingolf er blandt de flere hundrede hash-entusiaster, der netop nu demonstrerer for legaliseringen af hash. (Foto: Nanna Dencher Buch)
Rebecca og Ingolf er blandt de flere hundrede hash-entusiaster, der netop nu demonstrerer for legaliseringen af hash. (Foto: Nanna Dencher Buch)

Man bliver næsten skæv blot ved at stå i nærheden af den demonstration, der netop nu bevæger sig fra Nørrebro Station til Christiansborg Slotsplads.

Flere hundrede er samlet i et optog for at demonstrerer mod kriminaliseringen af hash.

Se også: Bonghoveder gir' den gas: Vi vil ha' fri hash

Tag magten fra banderne
17-årige Rebecca fra Albertslund mener, at hash bør være lovligt, da det vil fjerne bandernes monopol på markedet.

- Jeg tror på, at legaliseringen af hash kan stoppe bandekrigen. Man vil få mere kontrol over det. Hvis det bliver lovligt, er det ikke kun banderne, man behøver at købe hash fra, siger hun til ekstrabladet.dk's udsendte.

Se også: Rockere i fængsel i kæmpe hashsag

Rebecca ryger ikke selv hash så tit, men mener alligevel, at det er et vigtigt budskab, der bliver demonstreret for. Det undrer hende at der er langt mere skadeligere ting, der er tilladt

- Det er jo bevist, at alkohol er mere skadeligt end hash, siger hun.

Afkriminaliser befolkningen
Rebecca er taget til demonstrationen med 27-årige Ingolf Degn fra Nørrebro.

Også han mener, at hash bør være lovlig. Især når størstedelen af befolkningen går ind for legalisering, og når mange ryger hash til trods for, at det er ulovligt.

Se også: Han leverer hash direkte til døren

- Det er jo en stor del af befolkningen, der bliver kriminaliseret, fordi det er ulovligt. Man burde lytte til, hvad befolkningen ønsker. Vi skal have pengene ud af det kriminelle miljø, siger han.

Demonstrationen sker i forbindelse med den internationale marijuana dag, der fejres verden over, og slutter på Christiansborg Slotsplads.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere