16 kirker i København lukkes

Mindst 16 københavnske kirker skal lukkes. Det har Stiftsrådet i København besluttet torsdag aften

Stiftsrådet i København har på et møde besluttet at lukke 16 kirker i København. Det sker efter, at det er kommet frem, at flere præster holder søndagsprædiken i tomme kirker eller for meget få kirkegængere.

- Vi har holdt et møde, hvor vi har vedtaget at lukke 16 kirker. Vi har fulgt den indstilling, som vi havde fået, og det var en enestemning vedtagelse, siger Inge Lise Pedersen, formanden for rådet, til Ritzau.

Ud over de nævnte 16 kirker kan endnu en risikerer at blive lukket. Hvilke kirker, der står over for at blive lukket, bliver først offentliggjort mandag.

- Nu skal der en proces i gang, hvor vi har en dialog med menighedsrådene og provstiudvalgene, fortæller Inge Lise Pedersen og fortsætter:

- Hvis de kan påvise, at det er en helt forkert beslutning, vi har truffet, kan beslutningen ændres.

Læs også:

Se også: Sareen er klar til at lukke flere kirker

Med torsdagens beslutning indstiller Stiftsrådet nu til biskop Peter Skov-Jakobsen at arbejde videre med lukningen af kirkerne.

Biskoppen frygter ikke, at lukningerne får konsekvenser for de københavnske kirkegængere.

- Nu får vi et antal kirker, som passer til antallet af københavnere, siger Peter Skov-Jakobsen til TV2 News.

Han håber, at de tilbageværende kirker vil tilpasse sig københavnernes behov.

- Det betyder, at vi fremover vil være en kirke, som i højere grad vil være til stede på det moderne menneskes præmisser, siger Peter Skov-Jakobsen.

Kirkeminister Manu Sareen (R) skød i februar en debat i gang om, hvornår man skal lukke kirker.

Det skete efter, at det kom frem, at flere præster holder deres søndagsprædiken i tomme kirker eller for meget få kirkegængere.

Halvdelen af danske sognepræster har i en undersøgelse givet udtryk for, at man bør lukke en kirke, der generelt oplever meget få kirkegængere og gentagne gange oplever, at må aflyse gudstjenester på grund af manglende fremmøde.

Kun 29 procent af sognepræsterne er imod.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere