Kendte siger farvel til afdød tv-legende

Selveste præsident Obama er blandt de mange, der hylder den populære tv-vært Dick Clark, der døde onsdag

En af USA's mest populære tv-værter Dick Clark døde onsdag aften dansk tid, og straks blev den 82-årige tidligere vært for blandt andet American Bandstand hyldet af nogle af de mange kendte, han mødte gennem sit virke.

Den amerikanske præsident Barack Obama er blandt de, der siger farvel til den afdøde tv-stjerne.

- Med "American Bandstand" introducerede han seere over flere årtier til moderne musik, lyder det fra Obama ifølge tmz.com.

Præsidenten kalder samtidig Dick Clark for en kreativ og innovativ producer, der ændrede tv-landskabet.

Clarke fik tilnavnet Amerikas ældste teenager på grund af sin evige ungdommelighed. I 40 år var det ham, der sørgede for at ringe det amerikanske nytår ind med programmet "New Year's Rockin' Eve"

American Idol-værten Ryan Seacrest tog over da Dick Clark måtte trække sig som vært for det populære nytårsaften-show New Year's Rockin' Eve

- Jeg er dybt berørt af tabet af min kære ven Dick Clark. Han har været en af de største inspirationskilder i mit liv, lyder det fra Ryan Seacrest på Twitter.

Andre kendte har også været på Twitter for at sige farvel til tv-værten. Det gælder blandt andre den tidligere Bond-babe og ekskone til Charlie Sheen, Denise Richards:

- Vi har mistet en legende, skriver hun blandt andet.

Countrystjerne og far til Miley Cyrus Billy Ray Cyrus sender tanker og bønner til Clarks familie, mens Glee-stjernen Matthew Morrison husker Dick Clark som et amerikansk idol, der vil blive savnet.

Gennem sit job mødte Dick Clarke adskillige superstjerner som Madonna og Michael Jackson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere