Færre danskere flytter til Sverige

Det er blevet mindre populært at flytte til Sverige, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Tidligere talte flere og flere danskere om at pakke sammen og flytte til Sverige for at spare penge på de daglige udgifter. Det er nu blevet mindre populært, og færre og færre danskerne vælger at flytte til Sverige end tidligere.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har målt, hvor mange danskere der pakker flyttekasserne sammen og vælger at flytte over Øresund.

I løbet af 2011 valgte i alt 2.318 personer at flytte fra øst for Storebælt for at bosætte sig i Sverige. Det er knap 400 færre end i 2010.

Det er den økonomiske krise og efterfølgende lavkonjunktur, der er skyld i, at færre vælger at flytte til Sverige, skriver Danmarks Statistik i opgørelsen.

Ud over at det samlede antal personer, som flytter over Øresund, er faldende, viser opgørelsen altså også, at der siden 2010 er flere, som vælger at flytte fra Skåne til Østdanmark end omvendt.

Særligt i 2006 og 2007 var det populært at flytte over Øresund for at bosætte sig i Skåne. Det skal ses i lyset af åbningen af Øresundsbroen i 2000 og udviklingen i boligpriserne.

Flyttestrømmen, fra den danske side af grænsen til den svenske, oversteg i disse år markant strømmen den modsatte vej.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere