Breiviks forklaring sendes ikke i TV

Højesteret i Norge har stadfæstet beslutning om, at Breiviks forklaring ikke sendes direkte i TV. Både medier og hans forsvarere havde anket afgørelsen

Foto: AP
Foto: AP

På mandag læses anklagerne mod Anders Behring Breivik op i retten i Oslo.

Tirsdag kommer hans egen forklaring.

Den bliver ikke TV-transmiteret, således som flere medier og Breiviks forsvarere havde ønsket. De havde anket afgørelsen til Højesteret, der stadfæstede beslutningen fra Oslo tingsrett her i eftermiddag.

Imidlertid har medierne, med baggrund i den nye rapport fra sagkyndige om Breiviks sindstilstand igen bedt retten afgøre om dele af forklaringen kan sendes i TV.

Den afgørelse ventes sent i eftermiddag.

Offentligheden kommer imidlertid ikke til at savne mediedækning af Breiviksagen - der varer i hele ti uger.

Der er 1.500 akkrediterede journalister - og naturligvis er også ekstrabladet.dk til stede.

Desuden er der i rettens lokaler plads til 800 pårørende, ligesom der er hele 170 advokater i sagen.

Hver dag udleveres der billetter til dagens retsmøde, men dem som får fat i en af de 158 billetter kommer slet ikke til at sidde i samme salg som tiltalte Breivik. De får plads i sal 127 på førstesal i Oslo tinghus, hvor retssagen kan følges på storskærm.

Breivik sidder i sal 250, hvor der er monteret mikrofoner og seks kameraer, som overfører lyd og billede til de andre sale.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere