Ekspert: Derfor elskede alle Mærsk

Ærefrygten omkring Mærsk Mc-Kinney Møller er en af grundende til, at hans dødsfald nu er på alle læber og platforme

Mærsk Mc-Kinney Møller er død på dronningens fødselsdag, her ses han til nytårskur hos Dronningen (Foto: Jens Dige/Polfoto)
Mærsk Mc-Kinney Møller er død på dronningens fødselsdag, her ses han til nytårskur hos Dronningen (Foto: Jens Dige/Polfoto)

Medierne går amok. Og på Facebook vrimler det med anerkende tilkendegivelser, efter at kongen af dansk erhvervsliv er død.

Mærsk Mc-Kinney Møller døde i dag, han blev 98 år gammel.

- Han er en mand uden sammenligning. Alle danskere har et billede af ham og en mening, om de er begejstrede for ham eller ej, siger kommunikationsekspert Henrik Byager om, hvorfor den 98-årige mands død netop nu er på alles læber.

- Hvis andre virksomhedsledere er i Superligaen, så var Mærsk i Champions League. Man er fascineret, da der ikke fandtes folk som ham.

- Han er en national figur.

Læs også:

Related content

En frygtet mand
Der har været meget diskretion omkring Mærsks personlighed.

Han har ikke virket som den mest folkelige person og mest af alt været fremme i mediernes søgelys, når det gjaldt virksomheden eller egne interesser.

- Folk bliver fascinerede over, hvor umenneskeligt flittigt han var, siger Henrik Byager og uddyber, at der herskede en form for ærefrygt omkring hele Mærsk-dynastiet.

Folk og især andre erhvervsledere har stor respekt for virksomheden.

Samtidig har Mærsk kolossale magt skabt en hvis frygt hos danskerne.

- Danmark er et lille land, her er vi vant til, at mennesker er meget lige, og han var ikke ligesom alle andre, det var stenhårdt arbejde og dedikation.

Henrik Byager mindes ikke, hvornår der sidst er en afdød person, hvis genmæle har skabt så stort ekko, som Mærsk Mc-Kinney Møllers død i dag.

- Så skal man næsten tilbage til Staunings død.

1 af 2 Henrik Byager siger, at der hersker en kæmpe ærefrygt omkring Mærsk (Foto: Claus Lunde/Polfoto)
2 af 2 Mærsk Mc-Kinney Møller er død på dronningens fødselsdag, her ses han til nytårskur hos Dronningen (Foto: Jens Dige/Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere