Amsterdams lufthavn vil gasse vilde gæs

Flere end 50.000 gæs bringer dagligt flysikkerheden i fare omkring Amsterdams internationale lufthavn

Amsterdams Lufthavn vil nu gasse de vilde gæs af hensyn til flysikkerheden. (Foto: AP)
Amsterdams Lufthavn vil nu gasse de vilde gæs af hensyn til flysikkerheden. (Foto: AP)

En voldsom stigning i antallet af vildgæs omkring Amsterdams Schiphol-lufthavn udgør en alvorlig fare for flysikkerheden. Derfor har de hollandske myndigheder besluttet at bruge dødbringende gas for at begrænse de mange fugle, oplyser myndighederne mandag.

- Nye foranstaltninger er taget i brug for at begrænse gæssene omkring lufthavnen. Et af midlerne vil være at gasse gæssene med en særlig slags kulilte, siger talskvinde for det hollandske miljøministerium, Karin van Rooijen.

Der bor omkring 50.000 gæs omkring Schiphol. Det er 14 gange flere end i 2005. De store fugle er særligt glade for Holland med dets kanaler og søer, siger hun og tilføjer:

- Samtidig er antallet af såkaldte bird strikes er steget. Når fuglene rammer fly, tvinges piloterne ofte til enten at nødlande eller at afbryde starten.

Regeringen, provinsmyndigheder, landbrugsorganisationer og miljøgrupper har mandag underskrevet en aftale om at bekæmpe truslen. Den omfatter fortsat afskydning af gæs og indsamling af æg inden for en radius på 10 kilometer til lufthavnen.

Landmænd opfordres også til at pløje deres marker umiddelbart efter høsten for at dække kornet med jord frem for at lade dem ligge på jorden som fuglefoder.

- Lufthavnen vil også benytte radarer til at registrere tilstedeværelsen af gæs, som udgør en risiko under start og landing, siger

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere