Gitte: Nej til porno

Skriv til Gitte Nielsen: Eks-modellen giver råd om stort og småt til Ekstra Bladets læsere. I denne uge handler det om pornofilm og Gittes musikkarriere.

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

Klik her og skriv til Gitte: Har du et dilemma? Skriv til spoerggitte@eb.dk. Hver uge besvarer jeg en række spørgsmål og belønner det bedste med en signeret kopi af min selvbiografi 'Gitte Nielsen - du har kun et liv'.

Kære Gitte
Jeg er en kvinde på 29, som overvejer at tage et noget anderledes karrierevalg. Det er ud fra en blanding af lyst og nød, at jeg overvejer det.

Jeg er alene med to små børn, som jeg jo skal forsørge, men jeg har ikke noget job. Derfor tænker jeg på at takke ja til et af de tilbud, jeg har fået -jeg har fået nogle stykker gennem tiden -om at blive pornoskuespiller.

Man hører ofte, at det er en hård branche, der knækker folk. Jeg mener dog selv, at jeg har både kroppen og psyken til at kunne gøre det. Min eneste frygt er, hvad det kan komme til at betyde for mine børn. Jeg ved jo ikke, om de vil lide under at have en mor, der er er pornoskuespiller.

Hvad synes du, jeg skal gøre?
Den barmfagre M.

Hej M
Jeg ved absolut intet om pornoindustrien, men personligt vil jeg nok anbefale dig en anden karrierevej. Det er med 100 procents garanti, at intet barn vil være hverken glad for eller stolt af at have en mor, der er pornoskuespiller.

Jeg er helt med på, at du gerne vil kunne forsørge din familie, men for dine børns skyld så få dig et hvilket som helst andet job.
Held og lykke, Gitte

Hvad vil du spørge Gitte om? Skriv til spoerggitte@eb.dk

Du kan bare det hele
Kære Gitte
Har lige hørt det nummer i radioen med dig og Spleen United, og det er bare supergod musik. Vil bare sige, at jeg synes, du er et fantastisk multitalent, du kan bare det hele. Du er fantastisk.
Lune forårshilsner fra Jan Poulsen, Korsør

Hej Jan
Mange tak. Ja, det er et fedt nummer. Jeg indspillede min vokal i et studie i Los Angeles sammen med bandet. Det var rigtig sjovt.

Vi talte om at optræde med nummeret live til P3 Guld, men nogle udenlandske job kom desværre i vejen. Jeg elsker musik og at synge, så det var en sand ære at blive bedt om at synge med på et af Spleen Uniteds nye numre.
Hav et godt forår, Gitte

Hvad vil du spørge Gitte om? Skriv til spoerggitte@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere