TV: Motorcyklist dummede sig med 283 km/t

Chefen for det norske udrykningspoliti raser efter at have set en video af en mand, der kører op mod 300 kilometer i timen på norsk landevej. Se tv-klip her

Føreren af motorcyklen mister måske sit kørekort for altid.
Føreren af motorcyklen mister måske sit kørekort for altid.

En vild racervideo har skabt røre i Norge, efter at flere netaviser onsdag omtalte vanvidscyklisten.

I videoen, som du kan se herover, kører motorcyklisten med 283 kilometer i timen på en norsk landevej mellem Holum og Bjelland i det sydlige Norge.

Videoen blev lagt på YouTube, men efter den megen medieomtale forsvandt den fra nettet igen. Men Dagbladet i Norge nåede at sikre sig et eksemplar, og har nu givet ekstrabladet.dk lov til at vise videoen til skræk og advarsel.

LÆS OGSÅ:

(Foto: Pressefoto/privatfoto/collage: ekstrabladet.dk) Bilnyheder - 12. mar. 2012 - kl. 14:20 Ferrari-fjols: Blær på nettet endte hos politiet

- Det er fuldstændig forkasteligt at lege med sit og andres liv på den måde. Det er jo livsfarligt, raser Runar Karlsen, der er chef for det norske udrykningspoliti, til Dagbladet.

På en af de andre videoer, som motorcyklisten har lagt op, kan man se, hvordan han kører på baghjulet med over 200 kilometer i timen.

- Det er svært uheldigt, at man lægger sådanne videoer ud som underholdning. Det kan friste andre til at gøre noget lignende, siger Runar Karlsen.

Han fortæller desuden, at handlingen naturligvis er strafbar. Desuden vil han miste sit kørekort på livstid, hvis føreren bliver kendt skyldig i lovovertrædelsen.

SE OGSÅ:

Syv politibiler jagtede i denne uge en gal Mustang. Bilnyheder - 9. mar. 2012 - kl. 10:02 TV: Syv politibiler jagtede vanvittig Ford Mustang

Norsk politi har sikret sig kopier af videoerne, og de har allerede fundet frem til føreren af motorcyklen.

- Vi har kontakt til vedkommende. Han bliver kaldt ind til afhøring her efter påske. Så får vi se, hvad han har af forklaring, siger politichefen i Mandal, Bjart Gabrielsen, til Fædrelandsvennen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere