Blokadevagt kørt ned

Kunde i blokaderamt restaurant kørte - tilsyneladende bevidst - ind i blokadevagt fra 3F

3Fs blokade mod Restaurant Vejlegården udviklede sig her til eftermiddag dramatisk. En blokadevagt blev kørt ned, da en kunde fra restauranten angiveligt med fuld overlæg bakkede ind i de aktionerende fagforeningsfolk.

Blokadevagten kom dog ikke noget til.

Bilen var forsynet med påskriften Sydjysk Tagentreprise, og formanden for 3F Martin Jensen har meldt episoden til politiet. Det oplyser P4 Trekanten, DR i Vejle.

I bilen befandt sig tre mænd, der var på vej væk fra restauranten, og ifølge Martin Jensen var der fuld fart på, og påkørslen skete med fuld overlæg.

LÆS OGSÅ: 42 cafeer lukker for deres ansatte

Ved påkørslen blev fagforeningens bannere smadret.

- Det er en meget skræmmende og vanvittig opførsel, der meget vel kunne have ført til at blokadevagten kunne have mistet førligheden, siger Martin Jensen.

- Selv om det er en voldsom udvikling, kan det ikke skræmme os væk. Vi bliver stående indtil Restaurant Vejlegården har tegnet overenskomst med os, siger 3F-formanden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere