Hr. Møllers assistent: Hans sygdom vil fortage sig

Mærsk Mc-Mckinney Møllers mystiske virus træder mest frem, når han er træt

Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Det er en mystisk virus, som har fået den 98-årige Mærsk Mc-Kinney Møllers ansigt til at hænge i den ene side.

Det bekræfter hans personlige assistent Lars-Erik Brenøe til Børsen. Dermed afkræfter han også, at der er tale om en hjerneblødning, som der også har været gisnet om, efter skibsrederen i går mødte op til A.P. Møller-Mærsks generalforsamling i Bella Center i København i går.

SE MÆRSK ANKOMME I TV-INDSLAGET OVER ARTIKLEN

Der er tale om en virus, der lammer den ansigtsnerve, der holder kinden.

Se også: Galleri: Nu ligner Mærsk en aldrende herre

- Det betyder, at kinden er en lille smule slap, og øjet en smule mere åbent. Men lægerne siger, at det vil fortage sig. Og det er jo kun synligt i den ene side. Den anden side er jo perfekt, siger Lars-Erik Brenøe til Børsen.

Lidelsen kom for nogle uger siden, men den er mest tydelig, når det 98-årige familieoverhoved er træt. Men den har ikke nogen betydning for Hr. Møllers evne til at spise eller andre funktioner, fortæller den personlige assistent.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere