Årsag til påsejling i Aalborg opklaret

Men der kan gå måneder inden offentligheden får kendskab til konklusionerne.

Søfartsstyrelsen har fundet forklaringen på, hvorfor det finske fragtskib Ramona påsejlede Jernbanebroen i Aalborg. Men der kan gå måneder inden offentligheden får kendskab til konklusionerne.

- Vi har en forklaring. Men den skal gennemanalyseres og formuleres, inden vi har rapporten klar, siger skibsinspektør Lars Jacobsen fra Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed til DR Nordjylland.

Kaptajn, brovagter, BaneDanmark, Aalborg Havn og andre parter er afhørt, og deres forklaringer om påsejlingen for to uger siden stemmer ifølge Lars Jacobsen overens.

Der er ikke planlagt yderligere indsamling af materiale, men da sagen ikke er hastende, kan der gå måneder, inden Opklaringsenheden er færdig med at skrive rapporten.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere