Karzai vil udskyde Natos tilbagetrækning

Afghanistan kan ikke både håndtere sikkerheden og præsidentvalg på én gang, siger præsidenten. Fogh står fast.

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, siger, at han overvejer ændringer i tidsplanen for enten det kommende præsidentvalg i 2014 eller for Natos planlagte overdragelse af ansvaret for sikkerheden til det afghanske militær samme år.

Ifølge præsidenten kan det blive for meget for landet at klare begge udfordringer samtidig.

Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, fastslår dog, at der ikke bliver ændret i planerne for Natos overdragelse af ansvaret.

- Vort mål i Afghanistan, hvor befolkningen selv skal står for sikkerheden, er ikke ændret, siger Anders Fogh Rasmussen.

Nato-chefen er netop nu i Afghanistan for at føre drøftelser med Karzai. Han understreger, at der ikke bliver et "sikkerhedsvakuum" i landet efter tilbagetrækningen, som Karzai frygter.

Heller ikke selv, selv om Vesten overvejer at skære ned på pengene til det afghanske militær og politi.

- Vores forpligtelser og partnerskab med Afghanistan efter 2014 er også uændret, siger Anders Fogh Rasmussen.

I henhold til den afghanske forfatning skal et præsidentvalg senest finde sted ved udgangen af 2014, hvor der skal findes en afløser for Karzai, der ikke kan genvælges, da han har siddet i to regeringsperioder.

Men efter en serie af bombeanslag fra Taliban og et sammenbrud i fredsforhandlinger mellem oprører og USA, er der frygt for, at det faldende antal Nato-soldater og et usikkert afghansk militær ikke vil kunne opretholde sikkerheden i landet.

Karzai siger, at han har ført drøftelser om tidsplanen med sine rådgivere i måneder.

- Det er et spørgsmål, som jeg har taget op i indercirkelen mange gange. Jeg er ikke nået frem til en beslutning endnu, og det vil heller ske hurtigt, siger han.

De afghanske sikkerhedsstyrker skal ifølge planen overtage ansvaret for sikkerheden i landet fra Nato ved udgangen af 2014, hvor de fleste udenlandske kampstyrker vil være trukket ud.

Lederen af Nato-styrkerne i Afghanistan, den amerikanske general John Allen, sagde for nylig, at Pentagon overvejer at skære dramatisk ned på størrelsen af de afghanske sikkerhedsstyrker efter 2014.

/ritzau/AFP

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere