Forskere advarer: Danmark kan rammes af livsfarlig tsunami

Ifølge adskillige eksperter, er det ikke længere utænkeligt, at Danmark kan blive ramt af en tsunami

De blå områder markerer de steder, hvor Danmark er mest sårbar overfor eventuelle tsunamier. (Foto: DMI)
De blå områder markerer de steder, hvor Danmark er mest sårbar overfor eventuelle tsunamier. (Foto: DMI)

Indtil videre har Danmark været forskånet for helt store naturkatastrofer som jordskælv eller tornadoer.

Men ifølge to tyske eksperter - geograferne Jürgen Newig og Dieter Kelletat - er det langt fra sikkert, at vi fortsat kan bo sikkerhed i vores lille smørhul. Den danske vestkyst er nemlig i fare for at blive ramt af en stor tsunami, lyder det.

Læs også: Skib fra tsunami krydsede hav uden kaptajn

- Risikoen for tsunamier på Nordsøens kyster er større end hidtil antaget. De store bølger truer en region, som hvert år besøges af millioner af turister, fortæller den tyske geograf Dieter Kelletat til det tyske magasin Der Spiegel på baggrund af et større studie af tidligere tsunamier i Nordsøen.

Ifølge flere danske eksperter, som ekstrabladet.dk har talt med, er skrækscenariet desværre ikke urealistisk.

- Det er da slet ikke utænkeligt, for det er allerede sket for nogle tusinde år siden. Men det er svært at sige noget med sikkerhed om, hvornår det kan ske igen, fortæller civilingeniør og tidligere vicedirektør i Kystdirektoratet, Christian Laustrup, til ekstrabladet.dk.

Læs også: Otte-årig forsvandt i tsunami for syv år siden - nu fundet i live

Også professor i Planet- og Geofysk, Carl Christian Tscherning fra Niels Bohr Instituttet, der sammen med 12 andre førende eksperter var med til at udfærdige en omfattende rapport om risikoen for tsunami i Danmark i 2005, bekræfter, at Danmark vitterligt kan blive ramt af en stor tsunami.

- Det kan sagtens ske, og hvis det bliver tilfældet, vil det ramme os hårdt - dels fordi vandstanden generelt er steget, men også fordi store dele af det sydlige Danmark er sunket, vurderer han over for ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Selv om vi i givet fald ikke kommer til at se lige store bølger som i Sydøstasien for nogle år siden, så vil det helt sikkert stadig være særdeles alvorligt, hvis en bølge på fem-seks meter pludselig ruller ind over kysterne.

Ifølge Carl Christian Tscherning er det derfor på høje tid, at man tager truslen alvorligt.

Læs også: Tsunami-overlever bliver finsk præsident

- Som det er lige nu, har vi ikke et advarsels-system på samme måde som man har i Sydøstasien. Men hvis man havde det, ville det være muligt at advare folk i god tid. En eventuel tsunami vil nemlig have sit udgangspunkt i Nordsøen et sted nord for Skotland, og derfor ville folk have et par timer til at nå i sikkerhed, lyder det.

1 af 2 En tsunami kan buldre ind over de vestvendte jyske kyster når som helst, lyder advarslen fra adskillige forskere. (Foto: Asger Ryø Borberg/Polfoto)
2 af 2 De blå områder markerer de steder, hvor Danmark er mest sårbar overfor eventuelle tsunamier. (Foto: DMI)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere