Thorning på jagt efter stasi-agent

Ved granskning af gamle arkiver er en forsker faldet over navnet på en offentligt kendt mand. Han mener, at denne mand er tidligere spion for det øsstyske Stasi

Helle Thorning vil ikke tage stilling til, om der vandrer en tidligere stasi-agent rundt i Danmark (Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)
Helle Thorning vil ikke tage stilling til, om der vandrer en tidligere stasi-agent rundt i Danmark (Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)

Ved en tilfældighed har koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet fundet navnet på en "kendt dansk mand", som har spioneret til fordel for øsstyske Stasi, skriver Jyllands-Posten i dag.

Hverken justitsministeren eller statsministeren vil gå ind i sagen, men henviser til Politiets Efterretningstjeneste - PET.

- Enhver borger, der opdager, at der måske sker noget kriminelt bør jo gå til politiet. Og her vil det være relevant at gå til PET, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit ugentlige pressemøde tirsdag.

Koldkrigsforskeren fandt tilfældigt navnet ved en granskning af de nu delvist åbne østtyske Stasi-arkiver i Berlin.

Amerikanerne er nøglen

Forskeren mener, at hvis blot amerikanerne får en telefonoprigning fra den danske regering, vil de kunne åbne for yderligere afgørende arkiver og finde det afgørende bevis.

Men på pressemødet afviste Thorning, at den danske regering generelt mangler oplysninger fra arkiverne, som nordiske lande som Norge og Sverige har fået langt større indsigt i.

- Jeg mener, at Justitsministeriet har fået de oplysninger, som der er brug for.

Et flertal udenom regeringen vil dog tilsyneladende have justitsminister Morten Bødskov til at gå ind i sagen.

Han skal i første omgang svare på et paragraf 20-spørgsmål fra De Konservative

PET er åbne for forskeren

- De seneste dages medieomtale af en forskers mulige identifikation af en danske »spion« rummer ikke oplysninger, der giver PET grundlag for at iværksætte en ny strafferetlig efterforskning af forhold under Den Kolde Krig, siger chef for PET, Jakob Scharf, i en skriftlig kommentar.

- Den pågældende forsker vil naturligvis kunne rette henvendelse til PET, hvis han mener at være i besiddelse af oplysninger, som kan være relevante for PET, eller hvis han i øvrigt ønsker PETs vejledning i den konkrete sag.

Forskeren ønsker ikke at opgive identiteten på den formodede danske storspion.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere