Færre melder sig arbejdsløse i USA

Nye tal for amerikanere, der søger arbejdsløshedsunderstøttelse, tyder på et fortsat økonomisk opsving.

Antallet af amerikanere, der søger arbejdsløshedsunderstøttelse, faldt i sidste uge til det laveste niveau i fire år.

Det indikerer, at et økonomisk opsving er i gang i USA.

Antallet, der søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse, faldt med 6000 til sæsonkorrigeret 357.000, oplyser arbejdsministeriet i Washington.

Det er det laveste niveau siden april 2008, kort før de finansielle markeder brød sammen, og den økonomiske krise sendte millioner ud i arbejdsløshed.

- Hvis man sætter dette tal sammen med andre jobtal, vi har set, så viser de, at arbejdsmarkedet fortsætter med at vokse, siger økonomen Stan Shipley fra ISI International Strategy and Investment.

Økonomer venter, at jobtallene for marts vil vise en jobtilvækst på over 200.000.

Det vil i så fald være fjerde måned i træk med solid jobvækst.

Det vil ikke mindst glæde præsident Barack Obama, som styrker sine chancer for genvalg i november, hvis økonomien og beskæftigelsen viser fremgang.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere