Gymnasier får 120 mio. kr. til nye lokaler

16 gymnasier kan så småt tænke på at kontakte håndværkere efter at have fået støtte til at udvide.

16 gymnasier rundt i landet kan glæde sig over nye midler, som de kan bruge på at udbygge gymnasiet med plads til flere elever.

Det er resultatet, efter at Undervisningsministeriet har fordelt i alt cirka 120 millioner kroner fra en pulje til udvidet kapacitet på gymnasierne.

- Med puljen kan gymnasier, der er meget søgte, frem til 2020 udbygges, så de unge kan gennemføre en gymnasieuddannelse i nærheden af hvor de bor, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

- Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Derfor er det også vigtigt, at der er plads til dem på skolerne, siger ministeren.

I alt fik man ansøgning fra 42 gymnasier. 22 får afslag, mens fire er på "stand-by", idet ministeriet her vil gennemføre en særlig sagsbehandling for at se, hvor de ekstra midler til udbygning skal sættes ind.

Størst støtte kan man vente på Borupgaard Gymnasium i Ballerup, der får midler til de ønskede 10 nye klasser. Gl. Hellerup i Gentofte støttes med ni nye klasser, mens Herning Gymnasium får opbakning til at udvide med otte klasser.

Af puljen tilbageholdes 50 millioner kroner til de at løse de sidste kapacitetsproblemer, som ligger i hovedstaden. Det er her, at de fire gymnasier fortsat må afvente en afklaring - det gælder tre gymnasier i Gentofte samt Tårnby Gymnasium.

Med i ministeriets overvejelser er ifølge ministeren, at udbygningen både kan finde sted i form af udbygning af eksisterende faciliteter, men også ved nye udbud, så det almene gymnasium måske skal udbydes fra et uddannelsessted, der ikke i dag udbyder dette.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere