Tysk bilafbrænder skal syv år bag tremmer

Domstol i Tyskland sender 28-årig mand syv år i fængsel for at have brændt 102 biler af.

En arbejdsløs tysker skal tilbringe de næste syv år i fængslet.

Den 28-årig mand fik tirsdag denne dom efter at være kendt skyldig i at have brændt 102 biler af.

I retten erkendte manden 86 tilfælde af ildspåsættelse på biler rundt om på gaderne i Berlin.

Nogle af brandene bredte sig så til andre biler.

De fleste af de udbrændte biler var luksusbiler. Manden bryder sig ikke meget om personer, der er ved muffen.

- Rige mennesker fortjener at blive chikaneret, sagde han i retten i Berlin som en forklaring på sine handlinger.

Politiet mener, at adskillige personer, der opererede på egen hånd, var involveret i afbrænding af biler i Berlin i fjor. Omkring 700 biler gik op i flammer.

Politiet fandt frem til den 28-årige ved at gennemtrevle overvågningskameraer fra byens offentlige transportsystem.

Det viste sig, at manden blev set ved de steder, hvor der blev sat ild til biler.

En psykolog i retten forklarede, at den 28-årige, der i øvrigt sagde undskyld for sine gerninger, følte, at han var i konkurrence med andre af Berlins ildspåsættere.

Hans forsvarer sagde, at manden er ked af sit privatliv og af, at hans kvalifikationer på arbejdsmarkedet ikke er tilstrækkelige.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere