TV: Kontroversiel tv-kanal genopstår på nettet

Fangeflugt fra Vridsløselille, nazidemoer, optøjer på Nørrebro og grænsesøgende satire var nogle af de mest markante indslag på TV STOP i 90'erne. Den venstreorienterede tv-station relanceres nu på nettet

Det var TV STOP, der optog fangeflugten fra Vridsløselille Statsfængsel i 1995. Men tv-kanalen producerede blandt andet også journalistisk satire. (Foto: Screendump fra tv-indslag/TV STOP)
Det var TV STOP, der optog fangeflugten fra Vridsløselille Statsfængsel i 1995. Men tv-kanalen producerede blandt andet også journalistisk satire. (Foto: Screendump fra tv-indslag/TV STOP)

TV STOP var kritiseret af politiske modstandere - blandet andet for sin evne til altid at være det rigtige sted - og elsket af sine tilhængere for kompromisløs og provokerende tv.

Tv-kanalen har delt vandene siden den i 1990 opstod som et såkaldt 'modmedie', som ifølge dem selv gik benhårdt efter magthaverne og borgerskabet.

I perioden 1990 til 2005 kunne københavnere se TV STOP på kanal 23. Her viste kanalen både flabet satire, reportager fra optøjer på Nørrebro og nazidemonstrationer.

Afslørede politiet under 18. maj-uroligheder
Da politiet skød imod demonstranter på Nørrebro den 18. maj 1993, var det TV STOP's optagelser, der senere tvang politiet til at lave en ny redegørelse i sagen, fordi tv-kanalens optagelser satte alvorlige spørgsmålstegn ved politiets første forklaring.

Nu genopstår TV STOP så på nettet, hvor mere end 2500 timers tv fra kanalens arkiv løbende vil blive lagt ud på tvstop.dk.

- Der er altid brug for vagthunde, der holder øje med politikerne og de etablerede medier, så vi håber selvfølgelig også, at hjemmesiden vil inspirere andre til at se, at det er vigtigt og kan lade sig gøre, fortæller en af de tidligere frivillige på TV STOP, Pia Jensen.

Se de vildeste optagelser fra TV STOP i tv-indslaget over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere