Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC) vil forsøge at overbevise den syriske ledelse om, at Røde Kors skal have bedre adgang til at hjælpe ofre for den væbnede konflikt i landet.
Jakob Kellenberger, chef for ICRC, begav sig mandag fra Geneve til den syriske hovedstad, Damaskus, for at lægge sin vægt bag forslag om, at der dagligt skal være våbenhvile af to timers varighed, sådan at sårede kan evakueres, og så der kan leveres hjælp til civile.
I en erklæring fra ICRC hedder det, at besøget løber over to dage, og at Kellenberger vil besøge områder, hvor der er stridigheder.
- Jeg er fast besluttet på, at ICRC og Syriens Røde Halvmåne skal udvide deres tilstedeværelse, deres rækkevidde og omfanget af aktiviteter for at afhjælpe behov hos sårbare mennesker, siger Kellenberger i erklæringen.
- Dette vil være de centrale elementer i mine forhandlinger med syriske embedsmænd, tilføjer han.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.