Skattely på Oslobåd og Youtube på dvd

Traditionen tro har mange aprilsnarre fundet vej gennem de danske medier. Og som altid er opfindsomheden stor

Oslobåden bliver omdannet til skattely ... skriver BT i dag, 1. april  (Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Polfoto)
Oslobåden bliver omdannet til skattely ... skriver BT i dag, 1. april (Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Polfoto)

Så er vi på den igen. 1. april er en lang gang gas fra alt og alle. Her kommer et udpluk af løjerne

EU forlanger, at Danmark bremser Råbjerg Miles naturlige vandring, så den forbliver inden for de af EU udstukne rammer, påstår Berlingske.

I BT har Oslobåden skabt et lejlighedskompleks og vil fungere som skattely, idet båden vil opholde sig i internationale farvande det meste af tiden.

Fyens Stiftstidende er vanen tro også med på den gamle aprilspøg.

De skriver, at det fra årsskiftet er det slut med klistre de røde danske frimærker med Dronning Margrethe på kuverterne. Det er nemlig under det danske EU-formandskab tilsyneladende blevet besluttet, at de 27 medlemslande i EU får fælles frimærker.

Få hele Youtube på dvd
Politiken har et mere moderne bud på en aprilsnar, idet avisen fortæller, at en ny smartphone-app kan aflytte telefonsamtaler fra folk i nærheden.

På Internettet var der løfter om, at hele YouTube ville komme på dvd.

I Italien skrev avisen Corriere di Siena overraskende, at fodboldklubbens Sienas træner, Giuseppe Sannino, var blevet fyret - men det var altså blot en aprilsnar.

Og i Storbritannien ville en avis vide, at filmstjernen Johnny Depp er ved at flytte til byen Norwich til et kvarter, hvor huse har været svære at sælge i årevis.

Nyt job: Få ansvar for alt politisk spin
Men det er ikke kun medierne, der leger kispus med nyhedsdanmark. Mange virksomheder og interesseorganisationer er også gået i aprilsnar-tilstand.

For eksempel skriver portalen Jobindex, at man nu kan blive Særlig Senior Rådgiver til lederrolle i Statsministeriet. I jobbeskrivelsen fremgår det, at man får ansvaret for strategien for al spin i dansk politik, samt at man skal kunne vende alle negative historier til positive.

Traditionen er efterhånden så brugt, at visse organisationer tilsyneladende tror, det er noget man skal lave.

Således har Boligejernes Videnscenter, Bolius, har udsendt en pressemeddelelse med titlen: 'Aprilsnar: Pejlevognen afslører, om dit hus bruger for meget energi'.

Lavprissupermarkedskæden Netto benytter dagen til at afsløre, at den 'indgår historisk samarbejde' - med landsholdet.

Ifølge Nettos dagbladsannonce har man indgået en toårig sponsoraftale med landsholdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere