Gitte svarer: Lad være med at smide dit liv væk

Skriv til Gitte Nielsen: Eks-modellen giver råd om stort og småt til Ekstra Bladets læsere. I denne uge handler det om at starte på en frisk og om at være 22 år og jomfru.

(Foto: Benjamin Kürstein)
(Foto: Benjamin Kürstein)

Klik her og skriv til Gitte: Har du et dilemma? Skriv til spoerggitte@eb.dk. Hver uge besvarer jeg en række spørgsmål og belønner det bedste med en signeret kopi af min selvbiografi 'Gitte Nielsen - du har kun et liv'.

Hej Gitte
Jeg skriver til dig, fordi jeg føler mig fortrolig med dig. Jeg kommer fra en familie med meget alkohol. Min far døde af alkoholmisbrug, da jeg var 14 år. Han var sådan en rar mand.

Min mor begyndte også at drikke, da hun gik fra min lillebrors far. Hun mødte min stedfar, som var heroinmisbruger. De sloges så slemt engang, at jeg løb ud på opgangen og skreg, at nogen skulle ringe til politiet.

Jeg blev fjernet første gang hjemmefra, da jeg var otte-ni år. Hun var strid min plejemor. Kost ned langs ryggen, hvis du ikke sad ret.

Jeg er født med et handikap i benene og troede aldrig, at nogen fyr kunne forlige sig med det. Jeg drak selv meget, da jeg var 17. Jeg mødte så Morten, som var alkoholiker og har ADHD. Vi drak som huller i jorden i et år, og så flyttede vi sammen.

Jeg blev opereret i mine ben igen, efter at vi var flyttet sammen. Og der kom min nedtur. I tre år passede Morten mig som et lille barn. Følte mig ussel og grim (tog 25 kilo på). Jeg var så langt nede, at jeg ville tage mit eget liv.

Jeg fik stillet diagnosen borderline personality disorder. Det åbnede et helt nyt vindue for mig, for der opdagede jeg, at jeg da ikke er fuldstændig skudt ud af den forkerte ende.

Jeg fik taget mod til mig og sagt til Morten, at jeg syntes, vi skulle flytte fra hinanden. Så nu sidder jeg her, i min nye lejlighed, som er en ældrebolig, med min elskede pekingeser, Dengse, og min kanin og to hamstere.

Jeg er stadig meget svag i mine ben, men et helt nyt liv er startet, og jeg får meget hjælp fra kommunen og Morten, som stadig er min kæreste.

Puha, Gitte, hvad fanden gør man? Har sådan lyst til at opgive alt og fordufte med vinden. Har sgu svært ved at se den smukke fremtid, som alle snakker om. Savner min lillebror, som jeg ikke har set i syv år, men er tæt knyttet til min mor i dag.

Drys bare lidt af din styrke af sted til mig.
Mange knus og kram, M.S.

Søde M.S.
Tak, fordi du skriver så åbent og ærligt til mig. Med din voldsomme fortid i tankerne forstår jeg godt, at du til tider føler dig deprimeret og vil gøre en ende på det hele. Jeg har selv været præcis der, hvor du er nu. Jeg drak, blev udsat for grov vold af min mand og var så træt og udmattet af det hele, at jeg også havde meget mørke tanker og ville begå selvmord. Heldigvis skete det ikke. For så ville jeg ikke have oplevet at være så lykkelig, som jeg er i dag –eller kunne skrive til dig.

Livet er bestemt ikke nemt, men du har kun ét liv, så lad være med at smide det væk. Du har nogle fantastiske dyr, en kæreste og en mor, der alle har lige så meget brug for dig, som du har for dem. Hver morgen når du vågner, så tænk på ting og mennesker, der gør dig i godt humør.

Overvej at mødes med din bror. Bare til en kop kaffe og se, hvad det kan føre til. Og så vil jeg anbefale dig at tale om dine depressioner og mørke tanker med din læge. Han kan evt. henvise dig til en psykolog. De kan give dig tips og råd til, hvad du ellers kan gøre, når de mørke tanker bliver alt for overvældende.
Knus Gitte

Hvad vil du spørge Gitte om? Skriv til spoerggitte@eb.dk

Jeg er 22 og jomfru
Hej Gitte
Jeg skriver til dig, fordi jeg godt kunne bruge en kvindes råd. Jeg er en 22 år gammel fyr, og jeg er stadig jomfru, hvilket går mig meget på. Jeg har altid været god til at snakke med piger, men det bliver aldrig til mere end det.

Det er ikke mit udseende, der gør, at jeg stadig er jomfru. Jeg er intelligent og passer godt på min krop.

Jeg har løjet, hver gang jeg har snakket om sex med andre, for der er ingen, der må vide, at jeg stadig er jomfru.

Selv om jeg virkelig gerne vil af med min mødom, gider jeg ikke bare ligegyldig sex. Jeg gider ikke kneppe en eller anden tøs efter en bytur. Flere af mine nærmeste venner har foreslået mig at gå til en prostitueret. Men det vil jeg ikke, da jeg er imod prostitution.

Hvad skal jeg gøre for at gå fra 'vennemode' til en, som pigerne gerne vil have sex med?
M.v.h. en anonym

Hej
Der er intet galt i at være en 22-årig jomfru. Så lad være med at gøre det til et problem. Jeg har fuld respekt for, at du ikke vil have, at din første gang bliver med en prostitueret, så mit forslag er, at du begynder at date hver uge.

Spørg de søde kvinder, du møder i dagligdagen, og opret profiler på de største datingsites. Den rette kvinde vil værdsætte, at du er lidt old school, og vil se det som et tegn på kvalitet, at du har sparet dig til den rette. Så op med hovedet og kom i gang med at date piger.
Held og lykke, Gitte

Hvad vil du spørge Gitte om? Skriv til spoerggitte@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer