Norge skovler oliepenge ned i kassen

2011 var et jubelår for nordmændene, som henter trecifrede milliardbeløb hjem på olie og gas

Vores broderfolk i nord tjener styrtende på olien i undergrunden.

Den norske stats indtægter fra olie- og gasvirksomhed gennem direkte ejerskab steg sidste år til 128 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 24 procent sammenlignet med året forinden.

Petoro, Norges statsejede olie- og naturgasselskab, omtaler 2011 som et jubelår.

Det skyldes blandt andet, at man har fundet flere enorme olie- og gasfelter i den norske undergrund. Herunder i Barentshavet i den allernordligste del af det langstrakte land.

- Med dette er 2011 et af de allerbedste år for Petoro, selv om vi tidligere har haft endnu højere netto-kontantstrøm til staten, siger den administrerende direktør Kjell Pedersen.

Ud over de nye fund i Barentshavet, så har den norske olieindustri i løbet af det seneste år også fundet betydelige mængder olie langs Norges vestkyst.

Her ligger "gamle og modne" områder, der ellers blev betragtet som udtømte.

0 kommentarer
Vis kommentarer