TV: Verdens mindste mand er 54,6 cm

Den lille mand er nu officielt godkendt af kontrollører fra Guinness World Records

En mand fra Nepal overtager titlen som verdens mindste mand med en højde på blot 54,6 centimeter.

Højden matcher en nyfødt baby, men Chandra Bahadur Dangi er angiveligt 72 år gammel og den nye indehaver af titlen som verdens mindste mand.

Han er 54,6 centimeter høj, vejer 12 kilo og blev søndag målt og vejet og optaget i Guinness Rekordbog.

SE VERDENS MINDSTE MAND I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Dangi er 5,3 centimeter kortere end den hidtidige rekordindehaver, filippineren Junrey Balawing.

Et hårdt liv

- Jeg bliver igen og igen forbløffet over, at rekorden bliver slået, siger redaktør Craig Glenday fra Guinness World Records.

Chandra Bahadur Dangi kommer fra Nepal, hvor han har levet hele sit liv i den fattige Dang-provins. Han har kun forladt landsbyen en håndfuld gange og kom derfor først til den brede offentligheds kendskab for kort tid siden.

Tidligere på måneden fortalte han i et interview med AFP, at titlen ville være en tiltrængt afslutning på et hårdt liv.

LÆS OGSÅ: Kæmper for at blive verdens mindste

Forældreløs

Han blev forældreløs som 12-årig, og slægtninge begyndte efterfølgende at vise ham frem i shows for at tjene penge.

Han har aldrig fundet en kæreste eller en sjæleven.

- Han er dog håbefuld i forhold til, at hans nye titel vil få lykken til at vende, skriver Guinness World Records.

LÆS OGSÅ: Ny rekord: Verdens mindste mand er 54,6 cm

Indiske Gul Mohammed, som var 57 centimeter ved sin død som 40-årig i 1997, havde rekorden, indtil Chandra Bahadur Dangi blev målt.

SE FLERE TV-INDSLAG PÅ EKSTRA BLADET TV

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer