TV: Syet med 70 sting efter hundebid på tv

Tv-værten Kyle Dyer er hårdt medtaget af det bid, hunden Max påførte hende under en tv-udsendelse - hun kan ikke tale og er blevet syet med 70 sting

Kyle Dyer er hårdt medtaget, efter hunden Max bed hende i ansigtet under et indslag på 9NEWS. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Kyle Dyer er hårdt medtaget, efter hunden Max bed hende i ansigtet under et indslag på 9NEWS. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

Første 'livstegn' fra Kyle Dyer er nu dukket op, siden hun i sidste uge blev bidt i ansigtet af en argentinsk mastiff på over 40 kilo.

Hundebiddet skete under et indslag i morgenfladen på tv-stationen 9NEWS.

SE OGSÅ:

Hunden Max blev bjærget op af en tilfrosset sø i mandags. Men da den genså sin redningsmand i går, var humøret omtrent lige så koldt som vandet i søen. (Foto: Screendump fra tv-indslag) TV - 9. feb. 2012 - kl. 13:23 TV: Her bider bjærget hund tv-vært i ansigtet

Kyle Dyer er endnu ikke i stand til at tale, da hendes mund og næse er så hårdt medtaget efter biddet og operationen, at hun kun kan kommunikere via en iPad.

Men på 9NEWS's facebookside skriver man:

- Kyle Dyer er oppe og gå og forventer snart at blive udskrevet fra hospitalet.

Ifølge Daily Mail blev Kyle Dyer udskrevet fra hospitalet i weekenden, efter en operation hvor lægerne syede hende i ansigtet med 70 sting i næse og mund. Hun skal dog gennemgå endnu en operation i den kommende uge.

SE OGSÅ:



Hunden, hvis fulde navn er Warrior Maximus, er stadig i karantæne på en kennel, da ejeren ikke havde vaccineret hunden for rabbies.

9NEWS skriver på sin hjemmeside, at man ikke forventer, at Max bliver aflivet, men derimod returnerer til sin familie efter endt karantæne. Dyrekontrollen i Denver er i gang med undersøgelser af hundens forhistorie for at fastslå om den kan vende tilbage til samfundet.

Ulovlig i Danmark og USA
Max er altså af racen argentinsk mastiff også kaldet argentinsk dogo, som er ulovlig i flere amerikanske byer.

Racen hører også under hundeloven i Danmark, og må altså ikke erhverves herhjemme. Argentinske mastiffer fra før juni 2010 skal være iført mundkurv og snor på maximum to meter.

Hunderacen er oprindeligt fremavlet som jagthund til storvildt, ifølge hjemmesiden hundeejere.dk.

Vrede og medfølelse på facebook
På Kyle Dyers egen facebookside har hundredevis af mennesker skrevet beskeder til den uheldige tv-vært. Og det er en blanding af sympati og vrede. Flere skriver i hadske kommentarer, at hun selv var skyld i angrebet fra hunden, mens andre ønsker hende god bedring.

Se beskederne på facebook her.

Familien, der ejer hunden, har udsendt en pressemeddelelse, hvor man blandt andet takker for opbakningen til Max, der altså har bidt Kyle Dyer så skadeligt i ansigtet, at hun er blevet syet med 70 sting.

Desuden skriver familien, at deres tanker går til tv-værten, og så beklager de, at de har ladt Max rende rundt uden snor - noget de ikke plejer at gøre, skriver de i pressemedelelsen.

SE DET UBEHAGELIGE HUNDEBID I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

0 kommentarer
Vis kommentarer