De græder over betalingsringens død

Der er tårer i øjenkrogene hos Dansk Cyklist Forbund, og Danmark Naturfredningsforening, efter at betalingsringen er droppet.

(Foto: Thomas Sjørup)
(Foto: Thomas Sjørup)

- Det er ærgerligt at ringen ikke bliver til noget. Den ring var løsningen til at sikre færre biler og mere kollektiv trafik, så vi er rigtig ærgerlige.

Sådan lyder det fra Janne Wichard Henriksen, transportpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun står ikke alene med sin skuffelse, for hos Dansk Cyklist Forbund, vækker det også undren at tiden er blevet brugt til politisk mudderkastning, fremfor konkrete løsninger.

- Vi er da ærgerlige over at de ikke kan blive enige. Istedet for at skændes skal de bruge tiden på at finde løsninger, og her har vi blandt andet foreslået mere fokus på cyklismen, der vil gavne på alle tænkelige måder, siger kommunikationschef Frits Bredal til ekstrabladet.dk

Related content

Hos Danmarks Naturfredningsforening er der dog lidt optimisme at spore, opgraderingen af den kollektive trafik kan fremtvinge et lille smil.

- Det flytter selvfølgelig lidt at man tilgodeser den kollektive trafik, men set fra vores bord er der både behov for pisk og gulerod, og vi mangler altså pisken når ringen ikke bliver til noget.

- Vores håb er at man om nogle år også vil være klar til at se på muligheden for roadpricing, ikke kun i København, men også andre steder i landet. Vi skal ganske enkelt have mere jernbane og mindre asfalt, siger Janne Wichard Henriksen til ekstrabladet.dk

Se også: Frank J. kræver trafikpenge til København

Efter ringen - tid til løsninger

Ideen med mindre asfalt er de ikke enige i hos Dansk Cyklist Forbund, men tanken om færre biler på vejene er de helt med på.

- Trængsels- og miljøproblemerne er der jo fortsat. Nu skal der findes en løsning, flere cykler og cykelstier er en del af den løsning, siger Frits Bredal.

- Cyklerne skal tænkes ind i det kommissorium, regeringen vil nedsætte som afløsning for trængselsringen. Og vi håber at man vil bruge vores oplæg 'cykelsuperstierne', som skal fungere som en slags motorvej for cyklister, der mener vi at der vil være tale om en reel forskel i forhold til bilisme og forurening.

Se også: Erhvervslivet er glad for død betalingsring



0 kommentarer
Vis kommentarer