Osama bin Ladens skjulested rives ned

Osama bin Ladens sidste skjulested i Pakistan nåede at blive en turistattraktion - nu bliver det revet ned

Osama bin Ladens sidste skjulested i den pakistanske by Abbottabad lidt nord for hovedstaden Islamabad. (Foto: AP)
Osama bin Ladens sidste skjulested i den pakistanske by Abbottabad lidt nord for hovedstaden Islamabad. (Foto: AP)

Huset hvor Osama bin Laden blev dræbt af amerikanske specialstyrker bliver nu jævnet med jorden.

Bin Ladens sidste skjulested i byen Abbottabad 50 nord for hovedstaden Islamabad havde i mellemtiden udviklet sig noget af en turistattraktion. Og en sten i skoene for den pakistanske regering.

Læs også: Nu bliver bin Ladens skjulested jævnet med jorden

I går begyndte så de indledende manøvrer til at rive huset ned.

Styret i Islamabad blev ikke adviseret om den hemmelige amerikanske operation i maj 2011 og reagerede med vrede.

Den pakistanske hær stod tilbage med to pinlige forklaringsproblemer: Dels hvordan amerikanske styrker kunne operere langt inde i Pakistan, endda tæt ved landets militærakademi, uden Pakistan registrerede det. Dels hvordan verdens dengang mest eftersøgte terrorist kunne bo klos op ad militærmyndighederne - uden de opdagede det.

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 Osama bin Ladens sidste skjulested i den pakistanske by Abbottabad lidt nord for hovedstaden Islamabad. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer