Erland Josephson er død 88 år gammel

Svensk skuespiller, forfatter og instruktør Erland Josephson er død 88 år gammel.

Den svenske skuespiller Erland Josephson er død natten til søndag på et sygehus i Stockholm, beretter hans familie til Sveriges Radio.

Ud over at være en stor skuespiller var han også forfatter og instruktør.

Han blev for alvor et kendt ansigt i Danmark efter at have spillet over for Liv Ullmann i Ingmar Bergmans tv-serie Scener fra et ægteskab i 1972.

Han leverede skuespilpræstationer på både tv, film og teater, og havde et langvarigt samarbejdet med mesterinstruktøren Ingmar Bergman, der kastede flere markante roller af sig.

Deriblandt i tv-serien Fanny og Alexander fra 1982, i filmen Høstsonaten, 1978, og i skuespillet Yvonne, prinsessen af Burgund, opført på Sveriges nationalscene, Dramaten, i 1996.

Derudover Erland Josephson medforfatter til Bergman-filmene Lustgården fra 1961 og Syv glade enker fra 1964.

Hans spillestil er beskrevet som præget af ironisk intelligens og en mild replikføring med pludselige udbrud af vrede.

Josephson var ansat ved Dramaten i Stockholm i 1956 og blev i 1966 teaterchef. En position han besad indtil 1977.

Som forfatter skrev han både romaner, lyrik og dramatik.

Fra 1970'erne indbragte skuespiltalentet ham en international filmkarriere, hvor han blandt andet medvirkede i filmen Ofret, der er instrueret af den russiske instruktør Andrej Tarkovskij.

I 1980 instruerede og medvirkede han i Marmaladeoprøret, som blev nomineret til guldbjørnen i Berlins Internationale Filmfestival.

I 2003 modtag han en pris fra det Kongelige Svenske Akademi.

Erland Josephson blev født i Stockholm i 1923.

0 kommentarer
Vis kommentarer