Teenager fik nye bryster - og far udførte operationen

Modellen Brittani kunne aldrig drømme om at lade andre end sin far forstørre sine bryster

Brittani Niccole fik et par nye bryster i fødselsdagsgave, da hun fyldte 18 år. Her ses hun i fuld figur på sine Facebook-side.
Brittani Niccole fik et par nye bryster i fødselsdagsgave, da hun fyldte 18 år. Her ses hun i fuld figur på sine Facebook-side.

Brittani Niccole fik to gaver af sin far, da hun fyldte 18 år - et par nye, store bryster. Men det var ikke alt. Faderen, en plastikkirurg i Californien, foretog selv operationen.

– Jeg havde ingen kvaler. Jeg følte mig helt tryg under operationen, siger Michael Niccole til ABC-programmet '20/20', der sætter fokus på den lukrative skønhedsindustri.

Hans datter, som nu er 23 år og arbejder som model i Las Vegas, siger, at hun stadig elsker sin c-skål.

– Jeg havde ikke store bryster, da jeg var yngre, og det gav mig komplekser, fortæller Brittani, der aldrig overvejede at få en anden kirurg til at indsætte brystimplantationerne.

– Det strejfede mig aldrig. Det var en af de bedste dage i mit liv, siger modellen, der også lod faderen pynte på sin næse, da hun fyldte 21.

Michael Niccole, der ejer Cosmeticare Plastic Surgery Center i Newport Beach, Californien, siger, at han før har opereret familiemedlemmer.

– Hvem ville give dem samme omhu og omtanke, som jeg, spørger kirurgen, som også giver sine døtre regelmæssige botox-indsprøjtninger for at forbygge rynker.

– Jeg prøver ikke at forandre deres udseende. Men de ønsker vedligeholdelse. De vil ikke se gamle ud. De vil forblive ungdommelige, siger han til tv-programmet.

1 af 2 Og her vises fødselsdagsgaven frem. (Foto: Twitter)
2 af 2 Brittani Niccole fik et par nye bryster i fødselsdagsgave, da hun fyldte 18 år. Her ses hun i fuld figur på sine Facebook-side.
0 kommentarer
Vis kommentarer