Mere kontrol med PET

Hastværk er lastværk: 14 år tog det for det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg at udarbejde en rapport om PET og Forsvarets Efterretningstjeneste. I eftermiddag fremlægger de deres arbejde

Kommissionsarbejdet ender formentlig med mere kontrol af PET (Foto: Mikkel Tariq Khan)
Kommissionsarbejdet ender formentlig med mere kontrol af PET (Foto: Mikkel Tariq Khan)

Den såkaldte PET-kommission, Wendler Pedersen-udvalget, er blevet brudt som skræmmeeksempel, hver gang en politiker eller nogen andre har sagt: Vi må have en kommissions-undersøgelse.

For den kommission, der har haft til opgave af undersøge PET - Politiets EfterretningsTjeneste - og FE, der er forsvarets ditto, har dæleme taget sig god tid.

Næsten 14 år har de været om arbejdet, men i eftermiddag fremlægger de deres rapport - som efter kl. 14 vil være tilgængelig på jm.dk.

Ifølge dagens udgave af Jyllands-Posten vil rapporten indeholde en anbefaling af mere kontrol med efterretningstjenesterne. De vil foreslå, at PET bliver underlagt en egentlig lov og at det nuværende kontrolorgan - det såkaldte Wamberg-udvalg - erstattes med en stærkere kontrolinstans, der skal have flere beføjelser og et større sekretariat.

LÆS OGSÅ: Kontrollører tilfreds med PET

Men bare fordi kommissionen langt om længe afleverer deres arbejde, så sker der ikke umiddelbart noget. Rapporten skal i høring i en bredere kreds frem til juni og først derefter skal politikerne drøfte eventuelle ændringer, bl.a. om tidligere registrerede hos efterretningstjenesterne kan få adgang til deres sager.

- Jeg er ikke religiøs med midlerne, men vi skal mere åbenhed og kontrol med tjenesterne. Og vi kan ikke komme udenom Wamberg-udvalget. Enten skal det nedlægges eller også skal det styrkes markant, f.eks. med et fast sekretariat, siger retsordfører hos de radikale, Jeppe Mikkelsen, til avisen.

Enhedslisten vil gå endnu længere. De vil have en slags PET-ombudsmand, der på eget initiativ kan undersøge sager om PET og kan tvinge ansatte i efterretningstjenesten til at afgive forklaring.

Det 16 mand store Wendler Pedersen-udvalg blev nedsat i april 1998. Deres samlede udgifter viser, at så voldsomt har de heller ikke arbejdet. Det har kostet 1,2 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer