Barnet skreg - åbnede flyets nødudgang

En mor og hendes barn ville bare ud af flyet en fart. En venlig medpassager hjalp til, udløste nød-slisken og fik en bøde

Foto: AP
Foto: AP

Normalt er det en god ide at være venlig og hjælpsom. Også overfor medpassagerer på flyture.

Men det kan komme til at koste.

Det ved 29-årige Le Van Thuan nu alt om.

Da flyet fra Vietnam Airlines netop var landet i Ho Chi Minh City Airport ville en mor med sit skrigende barn bare ud i fart.

Så flinke Thuan åbnede nødudgangen og udløste derved slisken.

Det gav en smule panik i flyet - og slisken kom slet ikke i brug.

Nu skal den flinke rejsende så betale en bøde på 720 dollars - cirka 4000 kroner - oplyser Times.com.

Flyselskabet slippet knap så billigt. Det skal have kostet dem 10.000 dollars, men det er endnu ikke afgjort om de sender den regning videre til Thuan.

Vietnam Airlines har lidt erfaring med 'uretmæssig nødudgang-åbning', da hændelsen var den tredje på et halvt år.

en 22-årige studerende åbnede nødudgangen i november, men sagde det var et uheld. Han ville bare bruge solafskærmingen i vinduet. En anden mand åbnede nødudgangen i sommer, men det var mere for bare at prøve det.

De fik begge tilsvarende bøder.

Hvis du er i gang med at spare sammen til sådan en lille øvelse, så er det ikke sikkert du slipper ligeså billigt.

En repræsentant for transport-departementet i Vietnavn, Nguyen Van Hao, siger at de vil have højere bøder.

0 kommentarer
Vis kommentarer