Man behøver slet ikke nogen præsident

Tyskerne afprøver den ene efter den anden, Obama og Sarkozy kæmper for at beholde titlen, og Putin vil have den igen - men behøver en republik en præsident?

Præsident Barack Obama, USA, præsident Nicolas Sarkozy, Frankrig, og ekspræsident, ministerpræsident Vladimir Putin, Rusland, prøver alle at blive valgt som præsidenter igen i år. (Foto: AP: Fotomontage: ekstrabladet.dk)
Præsident Barack Obama, USA, præsident Nicolas Sarkozy, Frankrig, og ekspræsident, ministerpræsident Vladimir Putin, Rusland, prøver alle at blive valgt som præsidenter igen i år. (Foto: AP: Fotomontage: ekstrabladet.dk)

Store lande over hele verden er i øjeblikket optaget af, hvem der skal være deres statsoverhoved.

I Rusland har den tidligere præsident Vladimir Putin i en valgperiode ladet Dmitrij Medvedev passe tjansen, til far selv kan stille op igen. Det kan han i år, og det gør han allerede den 4. marts! Og selv om der vil være modkandidater, skal Helvede formentlig fryse til is, før russerne siger nej til Putin.
Læs:

Se også: Russisk valg skaber bekymring i USA

Værre er det for Nicolas Sarkozy. Han må gerne blive gerne må blive genvalgt som Frankrigs præsident ifølge forfatningen, men vælgerne hælder her lidt over to måneder før valgets første runde den 22. april mest til at stemme på nogle andre.
Læs:

Se også: Nu går Sarkozy omsider på banen

I USA, hvor præsidenten også godt må genvælges en enkelt gang, har Barack Obama så småt sat sin valgmaskine i gang, mens hans republikanske modstandere stadig slås drabeligt internt om at få lov til at udfordre ham til valget den 6. november.

Præsidenter med magt
Disse tre lande har stærke præsidenter med betydelig politisk magt.

Tyskland er republik. Den hedder faktisk Forbundsrepublikken Tyskland og har også en præsident. Og Tyskland er i øjeblikket ved at skaffe sig en ny, efter at Christian Wulff i sidste uge måtte trække sig på grund af nogle meget tvivlsomme lånearrangementer.
Læs:

Se også: Tyskere indleder svær jagt på ny præsident
Læs: Se også: Han bliver Tysklands nye præsident

Men den tyske præsident har ikke megen magt. Han/hun (til dato har der kun været mænd på posten, men det er ikke noget krav!) varetager mest formelle funktioner, i stil med dem som den danske dronning varetager.

Ikke folket, der vælger
Det er heller ikke folket, som vælger præsident i Tyskland. Det gør en nationalforsamling, som udgøres af Forbundsrådet og Forbundsdagen.

Og i går, søndag, accepterede Tysklands politiske leder, forbundskansler Angela Merkel, at sætte den 72-årige Joachim Gauck, systemkritiker i DDR-tiden og tidligere leder af Stasi-arkivet, på præsidentposten.

Men hvis nu Danmark skulle laves om fra monarki til republik, ville vi så få en præsident af Sarkozys eller Obamas slags med stor politisk magt - eller ville vi få en ceremoniel topfigur som Joachim Gauck eller for den sags skyld som de præsidenter, som kendes i lande som Finland og Island?

Danske republikanere
Det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe er blandt Danmarks bedst kendte republikanere. Hun var tidligere formand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse og har sat sindene i kog blandt kongehustilhængere ved bl. a. ikke at være på sin plads i folketingssalen ved Folketingets åbning i oktober 2011, så hun, dengang nyvalgt medlem, slap for at rejse sig for dronningen.

Hun har nedtonet sin modstand mod kongehuset, siden hun efter valget blev udpeget som radikal ordfører i spørgsmål om grundloven. Og hun vil ikke give noget bud på, hvilken slags præsident, vi skal have, i givet fald. Eller om vi overhovedet skal have nogen!

Det er ikke på dagsordenen
- I den rolle, som jeg har nu, har jeg sådan set ikke nogen mening om det spørgsmål. Realistisk må man nok konstatere, at det heller ikke er nogen sandsynlig dagsorden lige med det første, at monarkiet bliver afskaffet i Danmark, siger Zenia Stampe til ekstrabladet.dk.

Men Zenia Stampe oplyser gerne, hvilke overvejelser Den Republikanske Grundlovsbevægelse i hendes formandstid gjorde om en eventuel præsident.

Først skal jorden gødes
- Vi mente ikke, at vi skulle lægge os fast på nogen bestemt model, siger hun til ekstrabladet.dk. - Vi mente, at jorden først måtte gødes for den tanke, at vi i det hele taget skulle afskaffe monarkiet, og først når den idé var bredere accepteret, kunne man begynde at se på, hvilken model en dansk republik skulle have.

- Og jeg må da understrege, at mange i den republikanske grundlovsbevægelse mest hælder til, at der slet ikke skal være nogen præsident. Man skal naturligvis have nogen til at varetage de roller som statsoverhoved, som dronningen varetager i dag. Men der var mange, som mente, at disse opgaver bør deles ud på allerede eksisterende embeder - først og fremmest Folketingets formand og statsministeren, forklarer Zenia Stampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer