Derfor er fastelavn kun for børn

Voksne er ikke længere en del af festlighederne. En naturlig udvikling, mener fastelavnsekspert

Her fejres der fastelavn ved Kvickly på Englandsvej på Amager. Børnene slår katten af tønden, mens enkelte voksne ser på (privatfoto: Peter Anderson)
Her fejres der fastelavn ved Kvickly på Englandsvej på Amager. Børnene slår katten af tønden, mens enkelte voksne ser på (privatfoto: Peter Anderson)

Gåsen fik revet hovedet af, ungerne pryglede katten i tønden, og de voksne var en del af legen. Fastelavn var en datidens kulturfest for alle aldre.

- Det var en måde, man var sammen på, og de, hvad vi i dag vil betegne som voldelige lege, var normale på den tid. Det var et spørgsmål om prestige at vise, hvor hvor stærk man var, når katten eksempelvis skulle slåes af tønden.

Det forklarer ph.d. i folkloristik og leder af Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod.

I dag er fastelavn udelukkende børnenes leg, og de voksnes indflydelse på festen er reduceret til bollebagning og fem tryk på dankortterminalen i Fætter BR.

Naturlig udvikling
Ifølge Else Marie Kofod er det en naturlig udvikling, at de voksne ikke længere er med i selve fastelavnsfejringen på samme måde som tidligere.

- Både unge og gamle klædte sig ud og red rundt til naboerne og indsamlede mad, der så blev spist i fællesskab i landsbyen om aftenen. Om aftenen sluttede man af med konkurrencelege, fortæller hun.

- Men som industrialiseringen vandt frem, udskiftedes hestene efterhånden med traktorer, og optogene blev færre. Vi mennesker har også intellektuelt udviklet os, og voksne samles i dag om nogle andre ting end dengang.

Slog løs på katten
En af konkurrencerne handlede om at 'slå katten af tønden', der dengang foregik til hest. Hver gårdmand stillede med en rytter og så gjaldt det ellers om at tæve løs på tønden, indtil den indespærrede kat faldt ud og løb væk - hvis den da på det tidspunkt stadig var i live.

- Hvorfor har den tradition så trods alt ikke fået lov at overleve?

- Det ville jo være uhørt, at man gjorde det i dag. Dengang havde man et helt andet forhold til dyr, og man anså det ikke som vold. Katten blev desuden set som 'heksens følgesvend', forklarer Else Marie Kofod.

Karneval i Rio
Fastelavn har en eksotisk kusine, nemlig karnevallet. Verdens nok mest omtalte af sin slags udspiller sig i disse dage på stræder og strande i brasilianske Rio de Janeiro. Her er billedet det omvendte: Børn er ikke bandlyst, men festlighederne er primært forbeholdt letpåklædte, danseglade voksne.

- Hvordan hænger det så sammen?

- Netop karnevallet er beviset på en folkefest, der har fået lov at overleve, fordi man har videreudviklet den. Det handler ikke om eksempelvis at slå på dyr eller demonstrere styrke. I dag er det blevet en kulturfest med dans og musik, forklarer Else Marie Kofod.

LÆS OGSÅ:

Se også: Karneval i Rio - tre millioner gratis kondomer

LÆS OGSÅ:

Se også: De frækkeste skud fra karnevallet i Rio

1 af 2 Hans Christian, eller bare 'H.C.', (t.v.) er 18 år, men mener ikke, han er for gammel til fastelavnsfest. Vennen Kristian (t.h.) har taget billedet af H.C. i 'Find Holger-kostumet' (privatfoto)
2 af 2 Her fejres der fastelavn ved Kvickly på Englandsvej på Amager. Børnene slår katten af tønden, mens enkelte voksne ser på (privatfoto: Peter Anderson)
0 kommentarer
Vis kommentarer