Prisbelønnet krigsreporter død af astmaanfald

Han slap levende fra skudangreb på Vestbreden og kidnapning i Libyen. Men den dobbelte Pulitzer-vinder overlevede ikke et astmaanfald, fremprovokeret af heste

Mellemøstkorrespondenten Anthony Shadid blev 43 år. Han led af atsma hele sit liv, og det var da også atsmaen og ikke kugleregn, der tog livet af ham (Foto: AP)
Mellemøstkorrespondenten Anthony Shadid blev 43 år. Han led af atsma hele sit liv, og det var da også atsmaen og ikke kugleregn, der tog livet af ham (Foto: AP)

I 2002 blev New York Times' Mellemøsten-korrespondent Anthony Shadid skudt på Vestbreden. Sidste år var han i seks dage kidnappet i Libyen.

Den dobbelte vinder af den prestigefulde Pulitzerpris overlevede begge dele, men døde i går i Syrien - af et astmaanfald.

Anthony Shadid er født i Oklahoma af libanesiske forældre og reporterede fra Mellemøsten i tyve år fra sine baser i Beirut i Bagdad.

Hans far, Buddy Shadid, siger til nyhedsbureauet AP, at hans krigskorrespondentsøn led af astma hele sit liv og altid havde sin medicin på sig.

Astmaanfald fremprovokeret af heste
Syrien - hvor civilbefolkningen dagligt oplever overgreb fra Assad-styrets sikkerhedsstyrker - har forbudt udenlandske journalister adgang.

Anthony Shadid slap ikke desto mindre ind i landet, men på vej til den tyrkiske grænsen gik det galt for den erfarne reporter.

- Han gik, da det var for farligt at køre i bil. Men han gik bagved nogle heste - og han er mere overfølsom over for heste end for noget andet - og fik et astmaanfald, fortæller Buddy Shadid.

New York Times' øverste chef, Arhtur Sulzberger, omtaler i forbindelse med hans død Shadid som 'en vores generations dygtigste reportere'.

Han modtog sine to Pulitzerpriser i 2004 og 2010 for sin dækning af krigen i Irak.

1 af 2 I 2002 blev Anthony Shadid ramt af skud i skulderen, mens han reporterede fra Ramallah på Vestbreden. (Arkivfoto: AP)
2 af 2 Mellemøstkorrespondenten Anthony Shadid blev 43 år. Han led af atsma hele sit liv, og det var da også atsmaen og ikke kugleregn, der tog livet af ham (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer