Derfor ryster vi når Moody's melder ud

Tre store, private internationale firmaer får verdensøkonomi, globale firmaer og private bankkunder til at holde vejret

Moody's Investors Services er et af de tre store kreditvurderingsbureauer og har netop varslet, at danske banker skal under kritisk lup. (Foto: AP)
Moody's Investors Services er et af de tre store kreditvurderingsbureauer og har netop varslet, at danske banker skal under kritisk lup. (Foto: AP)

Moody's varsel om mulig nedgradring af en række store danske bankers kreditvurdering er i dag et af de forhold, som har præget nyhedsstrømmen.

Sådan går det også, når Moody's Investors Services, Standard & Poor's og Fitch Ratings melder ud om staters økonomi og sender store, stolte økonomier ned med et 'A' eller et '+'.

Men hvad er det egentlig, som giver disse kreditvurderingsinstitutter så stor magt? Hvad laver tre megastore private amerikansk-baserede firmaer på den europæiske økonomiske scene?

Reguleret efter finanskrisen
Præcis hvordan vurderingsbureauerne fordeler deres A'er, plusser, B' er og minusser, bestemmer de selv. Inden for visse rammer.

Disse rammer er noget relativt nyt. Kreditvurdering er foregået i mange, mange år, men finanskrisen i 2000'erne førte til, at en række krav til rammerne for vurderingern skulle opfyldes, for at bureauet kunne komme på listen over dem, man vil tage alvorligt.

EU-Parlamentet kritisk
I Danmark er det Finanstilsynet, som holder styr på, hvilke kreditvurderingsinstitutter, som vi skal lytte til. Og tilsynet oplyser, at 'Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer' ligger til grund for, hvilke institutter der er godkendt.

Denne forordning, som er grundlag for dansk lovgivning, er i øjeblikket til revision i Europaparlamentet. Her har økonomiudvalget stillet sig særdeles kritisk over for de tre store bureauer, som tegner sig for omkring 95 procent af al kreditvurdering på verdensmarkedet.

Oversat til husholdningssprog
Kreditvurdering foretages i forhold til stater, banker, andre finansielle institutioner og også i forhold til f.eks. store, internationale produktionsvirksomheder. Vurderingerne afgør, hvordan 'kunderne' - for sådan opfattes det - står, hvis de skal ud og låne.

Oversat til husholdningssprog: Hvis man har et solidt job med en fast indkomst, måske et godt hus uden stor gæld og i øvrigt ikke er registreret hos RKI, så behøver man ikke at have så meget på kontoen for at gå i banken og låne til en ny investering.

Sådan er det også med lande, banker og firmaer: Har man en høj kreditvurdering, behøver man ikke så megen kapital for at låne. Har firmaet et godt navn på et marked med et produkt, som der er stabil efterspørgsel efter, er det nemmere at gå i banken.

Staterne får det gratis
Det er kunderne selv, som betaler for at blive kreditvurderet. Blandt andet derfor er der regler for, at godkendte kreditvurderingsbureauer skal være uanhængige af deres kunder, og der skal i det hele taget være gennemskuelighed i forhold til målemetoder o.l.

Normalt betaler stater dog ikke for kreditvurdering. Bureauerne har en egeninteresse i at foretage denne vurdering, så som hovedregel kan i hvert fald større lande med betydende økonomier regne med gratis A'er, B'er, plusser og minusser.

1 af 3 Fitch Ratings har hovedkvarter i denne imponerende bygning på 1 State Street i New York. (Foto: AP)
2 af 3 Water Street i New York er base for kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's. (Foto: AP)
3 af 3 Moody's Investors Services er et af de tre store kreditvurderingsbureauer og har netop varslet, at danske banker skal under kritisk lup. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer